Hemmelige Stein Bagger-millioner fundet

Godt to år efter at Østre Landsret idømte Stein Baggers svenske partner, Michael Ljungman, syv års fængsel for bedrageri, er endnu en brik i den omfattende svindelsag faldet på plads.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK, har fået beslaglagt 2,3 millioner kroner i Hongkong, som kan spores tilbage til Michael Ljungman, oplyser anklagemyndigheden.dk.

I forbindelse med dommen fik den svenske forretningsmand konfiskeret 50 millioner kroner - hvoraf et mindre beløb på cirka 2,3 millioner skulle hentes hjem fra to konti i Hongkong.

Og fredag fik SØK besked om, at myndighederne i Hongkong netop har effektueret den del af dommen.

- Nu mangler vi kun at finde ud af, hvordan beløbet fordeles mellem Hongkong og Danmark, siger senioranklager Michael Ejlerskov, der er leder af Sporingsgruppen, der skal finde og beslaglægge værdier i sager, hvor der kan være økonomisk udbytte.

Michael Ejlerskov kalder den seneste udvikling for "bemærkelsesværdig", fordi det er første gang siden Sporingsgruppens oprettelse i 2007, at et land uden for EU følger en anmodning om at effektuere en dansk domstolsafgørelse om konfiskation.

Og det giver - ifølge Michael Ejlerskov - sporingsgruppen "blod på tanden" i arbejdet med de tilsvarende sager, Danmark har rejst uden for EU. Sager, der tilsammen beløber sig om konfiskation af mindst 36 millioner kroner.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip