Hendes datter på 13 måneder døde - og det reddede livet på en lille, for tidligt født dreng

Alle forældres værste mareridt ramte Jennifer Tiner. Efter at have døjet med krampeanfald og sygdom hele sit 13 måneder korte liv, døde datteren Isabella.

Men i stedet for at gå helt ned med flaget, vendte hun det store tab til en heltegerning. Det rapporterer Human Kind.

Omtrent samtidig med, at datteren døde, blev en lille dreng født 28 uger for tidligt. Dekevyon Chappell var så lille, at han kunne ligge i sin mors hænder. Han havde brug for al den næring, han kunne få, men hans mor Detra Chappell kunne ikke producere mælk.

Drengen måtte have mælk fra en modermælksbank i det nordlige Texas. Anonyme donorer kan aflevere mælk til mælkebanken, som bliver givet videre til børn, der har brug for dem. Donoren viste sig at være Jennifer Tiner.

Læs også: Hun holder sin lillebitte baby for første gang: Her er hans utrolige forvandlign

- Det er fantastisk. Jeg mangler ord. Jeg er så glad for, at jeg endelig får lov at møde dig, fordi jeg altid tænkte på, hvem det kom fra, siger den ovenud lykkelige mor Detra Chappel.

Det var ikke så lidt mælk, Jennifer Tiner donerede. Lige knap 125 liter mælk blev det til i alt.

Hun kalder selv mælken for flydende guld og en gave fra Isabella.

- Hun lever videre. Hun bliver ikke glemt. Hun reddede ham med sin mælk, siger Jennifer Tiner.

Hun er i øvrigt blevet gudmor for drengen siden.

Se videoen nedenfor.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV