Indvandrere får færre tilbud om virksomhedsrettede indsatser end andre på kontanthjælp. Og det selv om erfaringerne viser, at det er en effektiv vej til et job.
Det vil regeringen ændre på, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i forbindelse med regeringens integrationsudspil, "Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse".
Regeringen vil sikre, at alle statsborgere fra tredjelande, som har modtaget kontanthjælp i mindst seks måneder, skal i gang med at arbejde. Det kan være i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller nyttejob. Målet er at få et rigtigt job.
- Det indebærer, at vi har en hurtig kompetenceafklaring. Danskundervisning skal starte inden for tre måneder, og vi skal tættere på den enkelte flygtning, så der kan tilrettelægges en individuel indsats, siger Henrik Dam Kristensen.
- Er du jobparat, skal du have en virksomhedsrettet indsats. Er du ung og skal uddannes, er det den vej, du skal gå. Og er man ikke klar til job eller uddannelse, visiteres man som aktivitetsparat, og her skal indsatsen også rettes mod job eller uddannelse.
Indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og den skal så vidt muligt tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes uddannelse og erfaringer fra hjemlandet.
- Nu tager vi en kompetancevurdering af dem, der kommer her, og så lægger vi op til, at vi skal have respekt for det, de kommer med i bagagen.
- Hvis man kommer og siger, at man er uddannet tømrer i det land, man kommer fra, så tror jeg ikke, man så ofte i dag kan finde eksempler på, at man har taget afsæt i det.
- Det vil vi gerne i fremtiden. Altså hvor langt er man fra at kunne kalde sig tømrersvend i Danmark, og hvad skal der til, for at man kan blive det, siger Henrik Dam Kristensen.
/ritzau/
