Henrik Qvortrup er tiltalt i Se og Hør-sagen

Skrevet af admin

06/07/2016

Mest læste i dag

Tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup er blevet tiltalt i Se og Hør-sagen.

Det meddeler hans advokat, Anders Németh, som dog ikke kan oplyse, hvad tiltalen nærmere går ud på.

- Jeg kan ikke sige frygtelig meget om tiltalen. Vi har alene kunnet læse om tiltalerejsningen i pressen, siger han.

- Efterfølgende har vi fået en telefonisk bekræftelse fra Københavns Vestegns Politi, som endnu ikke har fået teknikken til at virke.

Se og Hør-sagen opstod i foråret 2014 og er blevet kaldt den største skandale i dansk medieverden i nyere tid.

En it-medarbejderen hos Nets, der er blevet kendt som tys-tys-kilden, skal have udnyttet sin adgang til Nets kreditkortsystemer til at indsamle oplysninger om kendte og kongeliges brug af kreditkort.

Oplysningerne skal Se og Hør have udnyttet til at spore og skrive om kendte mennesker.

Henrik Qvortrup nægter sig skyldig.

Allerede nu er hovedforhandlingen i sagen forhåndsberammet til at starte 9. september 2016 i Retten i Glostrup.

Der er afsat 20 retsdage, og der ventes dom i slutningen af november 2016.

/ritzau/