Her åbner homo-venlig moské

Skrevet af Ronja Ryde

22/09/2014

Dagens topnyheder

Den sydafrikanske muslimske akademiker Taj Hargey har taget en, hans religion taget i betragtning, kontroversiel beslutning: Han har åbnet en moské i Cape Town, hvor bøsser og lesbiske er velkomne.

Det skriver BBC.

LÆS OGSÅ: Skuespillerinde kvitter religion for alkohol

På trods af en ikke uanseelig mængde dødstrusler fra det lokale muslimske samfund, har Taj Hargey en klar vision for det nye centrale bedested:

- Vi åbner moskéen for åbentsindede mennesker, ikke for de snævertsynede, siger han til BBC.

Moské-stifteren er professor ved et muslimsk undervisningscenter i britiske Oxford. Ifølge ham skal inititiativet hjælpe til at modvirke den voksende muslimske radikalisering i landet. Med andre ord mener han, det er på høje tid med en “religiøs revolution”:

- For 20 år siden i Sydafrika var der en fredelig revolution, der gik fra apartheid til demokrati, og vi har brug for en tilsvarende udvikling inden for religion, siger Taj Hargey.

LÆS OGSÅ: Ung mand farer i flint over 'udansk' bygning i København

Det revolutionære ved den nye moské er ikke kun ubegrænset adgang for homoseksuelle - også kvindernes rettigheder er i højsædet. Kvinder skal nemlig både have lov til at føre bønnerne an og til at bede i samme rum som mændene.

Det store, lokale muslimske samfund i Cape Town tyr nu til de sociale medier for at kritisere den revolutionære moské, og ved åbningen forsøgte en stor gruppe af dem at blokere.

LÆS OGSÅ: Spansk model tager drastisk karriereskifte - Se, hvad hun laver nu

Men Taj Hargey står fast. Han vil “genoplive den originale moské, som den blev udtænkt af profeten Muhammed, hvor der ikke var nogen grænser”:

- Idéen om, at kvinden skal være usynlig, er en opfindelse, der er kommet efter Muhammed - desværre er det blevet dybt forankret, siger Taj Hargey.