Her blev 17-årig pige voldtaget til MC Festival

Skrevet af Michael Lauritsen

22/08/2013

Mest læste i dag

Der er fortsat intet gennembrud i sagen om grov voldtægt af en 17-årig pige i Tusindårsskoven ved Odense fredag den 16. august i forbindelse den årlige MC Festival. Nu offentliggør politiet et detaljeret kort over festivalpladsen i håbet om, at vidner vil melde sig på banen.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

-Vi håber, at kortet kan hjælpe eventuelle vidne med at huske, hvor de var, og hvad de eventuelt så omkring det tidsrum, hvor overgrebet fandt sted, siger vicepolitikommissær Carsten Mogensen.

Overgrebet fandt sted mellem klokken 22 og 23 i et krat ved en grusvej. 

LÆS OGSÅ: Fundet bevidstløs: Pige udsat for grov voldtægt til MC Festival

Den 17-årige pige var frivillig i et madtelt på festivalen. Om aftenen gik hun hen til en toiletvogn, og på vej tilbage angreb to mænd hende bagfra.

Hun blev slæbt hen til krattet, hvor den ene holdt hende fast, mens den anden voldtog hende. De proppede et stykke tøj i hendes mund, så hun ikke kunne skrige.

Voldtægten var så voldsom, at pigen besvimede undervejs.

Klokken 23.10 blev hun fundet bevidstløs i krattet med bukserne nede ved en grusvej, der går tværs i gennem Tusindårsskoven, tæt på festivalpladsen og campingområdet.

LÆS OGSÅ: Grov voldtægt til MC Festival: Ingen har tippet politiet

Kortet, som politiet nu offentliggør, viser blandt andet, hvor den toiletvogn, den 17-årige pige benyttede umiddelbart inden overfaldet, var placeret. Det viser også stedet, hvor selve overgrebet skete, og hvor pigen efterfølgende blev fundet.

- Vi vil selvfølgelig gerne høre, hvis nogen har set de to mænd i nærheden af pigen – eller måske set dem følge efter hende. Vi har brug for alle de øjne, der kan have set noget, siger Carsten Mogensen.

Pigen har om de to gerningsmænd forklaret, at de ikke var lige høje, og at de begge talte dansk. Den ene havde en hæs stemme, og i hvert fald en af mændene bar formentlig en læderjakke eller en lædervest.

Politiet mener, at flere af festivaldeltagerne kan have ladet vandet i krattet, og nogen kan derfor kan have set noget mistænkeligt.

I løbet af weekenden har politiet talt med et par vidner, men det mangler fortsat det afgørende spor. Det har desuden sikret sig tekniske beivser, som fortsat mangler at blive analyseret.

Oplysninger i sagen kan gives på telefon 114.

SE KORT OVER TUSINDÅRSSKOVEN HER: