Her blev Hanne myrdet med en mukkert - EDC sælger dødsbo som ‘hyggeligt sommerhus’

Skrevet af Ronja Ryde

04/09/2014

Mest læste i dag

Det er ikke engang et år siden, at 60-årige Hanne Hald blev myrdet på makaber vis i et sommerhus på Strandlyst ved Holstebro.

Nu har EDC-mæglerne sat gerningsstedet til salg - uden at nævne én eneste gang på hverken hjemmesiden eller Facebook, at der er tale om et dødsbo af den allermest uhyggelige slags.

Det skriver BT.

LÆS OGSÅ: Ung pige død af hjerneskade: Brugte kærestens insulin ’for at tabe sig’

Hanne Hald blev fundet dræbt i sommerhuset 27. november sidste år, efter at naboer havde underrettet politiet. De havde ikke set sommerhusets to beboere i fire dage - bortset fra katten, som stadig gik rundt derinde.

Da politiet ankom til stedet, fandt de 60-årige Hanne Hald dræbt med en mukkert. Samme dag blev hendes samlever anholdt, og senere dømt til 12 års fængsel for drabet.

“Hyggeligt sommerhus i Handbjerg”, lyder overskriften på salgsannoncen fra EDC-mæglerne, som netop har sat scenen for Hanne Halds makabre mord til salg.

“Området byder på flot natur, med å, små bådebroer og masser af fugleliv. Her er en fin og børnevenlig strand. Her er et hyggeligt miljø og en flot ny marina”, lyder annoncen videre.

LÆS OGSÅ: Chokerende billeder: Jaloux kæreste bed hendes læbe af

BT har spurgt ejendomsmægler Gitte Lund Ellebæk, om EDC oplyser om, at  der er tale om et dødsbo:

- Nej, skal vi det? svarer hun BT, og tilføjer, at hun ikke synes, det er en god idé at skrive om det i medierne.

- Jeg tror ikke, det fremmer salget, at man skriver, at her er blevet begået et drab, siger hun.

Gerningsstedet ved Holstebro er sat til salg til 795.000 kroner.

Se hele annoncen her.