Her drømmer vi om at rejse hen i 2015

Det blæser, regner og er bidende koldt for tiden. Og så kan det være dejligt befriende at drømme sig væk til varmere himmelstrøg. Og det gør danskerne i stor stil.

Og noget tyder også på, at der vil ligge en del rejser under danskernes juletræer i år. Nye tal viser nemlig, at rejser er populære, når vi overvejer at forære gaver til vores nærmeste.

Hver fjerde dansker (24 pct.) fortæller i den forbindelse, at de kunne overveje at give en rejse væk som julegave i år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 627 danskere over 18 år.

Spørger man danskerne, hvor de allerhelst vil rejse hen, hvis de havde ét rejseønske for 2015, er USA favoritdestinationen. Mere end hver tiende dansker drømmer om at rejse til de amerikanske stater, mens Spanien og Italien følger efter på anden- og tredjepladsen.

På fjerde- og femtepladsen kommer to af danskernes andre feriefavoritter med sol og flotte strande, nemlig Thailand og Grækenland, viser tallene fra Hotels.com.

Dagens Gossip