Her er 6 grunde til at han ikke vil have sex

Det er altid en stor kilde til frustration, hvis den ene part har langt mere lyst til sex end den anden. Og oven i købet er det ofte et tabu, hvis det er manden, der ikke vil have sex. Det er ligesom mere bredt accepteret, at det er kvinden, der ikke har lyst.

Mænd er ikke robotter, heller ikke når det kommer til udskejelserne i sengen, og de bliver også påvirkede af alt det, der foregår omkring dem og kan miste sexlysten deraf.

Sådan bliver I ved med at have fræk sex. Se guiden på Femina.dk 

I en ny undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort i The Journal of Sexual Medicine, kommer mændene selv med forklaringerne på, hvorfor de har mistet deres gejst. Det skriver Womenshealhtmag.com. Se deres begrundelser her:

1) Lav sex-selvtillid

Det er ikke kun kvinder, der kan have så dårlig selvtillid omkring deres præstationer i sengen, at de helt mister lysten. Især hvis de bare en enkelt gang har oplevet ikke at kunne holde rejsningen, så kan det sætte spor fremover. Oplever du, at det er din mands problem, så hold fokus på at kramme og kæle i stedet for samlejet alene.

Derfor vil mænd helst have kvinder med former. Læs svaret på Femina.dk 

2) Han er stresset på jobbet

En typisk årsag til manglende lyst til sex er, at jobbet stresser ham. Det var den hyppigste årsag for mændene i undersøgelsen. Hvis han har lyst kan du invitere ham ud i badet eller aftale at give hinanden massage for at få ham til at slappe af, så stresshormonerne forlader hans krop, og han igen kan mærke lysten til at være intim med dig.

3) Noget er galt i forholdet

Det påvirker mænd lige så meget, som det påvirker os kvinder, hvis der er noget i forholdet, der ikke fungerer. Hvis han blokerer følelsesmæssigt, så vil han heller ikke kunne give efter for sin sexlyst, så I er nødt til at løse de problemer imellem jer, der trænger sig på, før han er klar igen.

4) Han keder sig

En anden meget almindelig grund til, at mændene i undersøgelsen manglede sexlyst, var, at de syntes, at deres sexliv var kedeligt. Kvinden i forholdet skal som sådan ikke tage det personligt, men hvis akten er blevet for rutinepræget, så kan det for nogle mænd være svært at blive ved med at holde gejsten. Kommunikation er den bedste vej til at finde ud af, hvad det er, han drømmer om, så I sammen kan sætte krydderi på jeres udfoldelser og finde lysten igen.

5) Han har allerede masturberet i dag

Mænd masturberer ofte hyppigere end kvinder, og hvis han ikke virker specielt interesseret i sex, så er der faktisk en mulighed for, at han allerede har fået udløsning i dag, men blot er for flov til at sige det ærligt til dig.

6) Han er ikke i sex-mode

Hvis I har spist masser af mad, og han er træt, så er der faktisk også den mulighed, at han slet og ret ikke er på det spor, men mere har lyst til at flade ud i sofaen. Måske kan du lokke ham skridtet videre, hvis du starter med at kæle, men ellers må du nok acceptere, at ligesom du selv kan have en dag, hvor du ikke orker at have sex, så kan han også have det.  

Lisbeth Madsen, NewsDesk  Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV