Her er 9 gode grunde til altid at gemme disse små poser

De følger som regel med nyindkøbte sko og tasker, og de fleste smider dem ud med det samme.

Men de små hvide poser, som er fyldt med såkaldt silica-gel, er faktisk noget nær geniale.

Norske Side2 har samlet en række gode grunde til altid at gemme poserne.

1. Fjerner dårlig lugt
Kom den lille pose med silica-gel ned i en sportstaske eller et par sko, og den fæle lugt af sure tæer og sved bliver absorberet. Kun fantasien sætter grænser - du kan sågar fjerne stanken fra gammelt genbrugstøj, bøger og møbler.

2. Bevarer dine smykker
Hvis du lægger gelen i en æske sammen med dine smykker, absorberer den fugten, så dine arvestykker holder sig pæne. 

3. Og dine gamle fotografier
Gamle billeder og dokumenter holder ikke for evigt. Med en pose silica-gel i æsken, hvor du opbevarer de vigtige sager, kan de holde i længere tid.

4. Forhindrer rust
Kom en pose i din værktøjskasse for at forebygge dannelsen af rust.

5. Redder din smartphone
Hvis du spilder vand eller kaffe på din mobil, kan den reddes ved at lægge den i en lukket pose med et par silica-gel-poser i 24 timer.

6. Holder dit kamera skarpt
Læg silica-poser ned i din kamerataske. På den måde beskytter du kameraet. 

7. Og dine barberblade
Kom gelen i en lille beholder sammen med din skraber, og bladet holder sig skarpt længere.

8. Slut med duggede ruder
Lægger du de små hvide poser op i forruden af din bil, undgår du, at ruden dugger til.

9. Tryller i bagagen
Kom poserne i din kuffert, når du skal ud at rejse. På den måde undgår du den fugt, der ofte dannes som følge af temperaturændringer i flyveren, og som gør dit tøj krøllet.

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV