Her er brevet, der har fået stor betydning

»Efterfølgende har jeg jo så kunne konstatere, at sandheden ikke er kommet frem – tværtimod.« Således formulerer den anonyme brevskriver sig midtvejs i et efterhånden meget omtalt brev. Brevet har allerede skubbet til vidner, advokater, dommere, politi, journalister og Christiansborg-politikere i den igangværende Skattesagskommission, selv om man ikke engang ved, om brevet er ægte. Og årsagen til, at et enkelt – måske endda falsk brev kan påvirke så mange så meget og helt udskyde de resterende afhøringer i Skattesagskommissionen, skyldes muligvis, at brevskriveren netop rammer en følelse, som mange, der har fulgt skattesagen, sidder tilbage med. Vi har ikke fået den fulde sandhed frem, skriver Berlingske.

Siden 2012 har Skattesagskommissionen endevendt tusinder af bilag, notater, e-mail og afhørt 44 vidner for at kortlægge, hvad der skete, da Helle Thorning-Schmidt (S) og ægtefællen, Stephen Kinnock, skulle have behandlet deres skattesag af Skat København. Allerede i efteråret 2011 opstod mistanken om, at Skatteministeriet havde været for tæt på sagen, selv om afgørelsen suverænt skulle træffes af Skat København. Og endnu mere alvorligt: Havde Venstre med daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) som brohoved forsøgt at udnytte en privat skattesag til at få ram på oppositionens leder?

Kommissionen har over halvandet år afdækket, at Skat København blev bombarderet med notater og spørgsmål. Men det er forblevet ved spor, tegn, påstande, indikationer, fingerpeg, symptomer. Ingen klare beviser, for eksempel en ordre til at gøre Kinnock skattepligtig. Og det er lige præcis den fornemmelse, brevskriveren fanger: Det har været lige ved og næsten.

Men brevskriveren er langt mere opsigtsvækkende end dette. Det lykkes på to sider og fire linjer at flette alle mistænkte parter sammen i én stor sammensværgelse. Skatteministeriet, BT, Venstres sekretariat, Venstres pressetjeneste; alle bliver på subtil vis knyttet sammen og suget med ned i et spektakulært rænkespil. Brevskriverens advokatfirma havde under skattesagen skrevet et notat, som BT lagde navn til, men som et Venstre-medlem havde anmodet om, lyder påstanden. Samme advokatkontor modtog ifølge brevskriveren også en strøm af notater og bilag fra Venstre og Skatteministeriet.

Og det er i virkeligheden det, der har gjort brevet så opsigtsvækkende, at et flertal i Skattesagskommissionen har bremset de sidste afhøringer i håb om at finde brevskriveren: Brevet bekræfter ikke kun en stærk mistro om, hvorvidt vi har fået hele sandheden; det bekræfter, at alle de oprindeligt mistænkte faktisk spillede en særdeles aktiv rolle under Thornings skattesag. Brevet sender med sine påstande så at sige mistanken tilbage til Skattesagskommissionens fødsel i december 2011: Havde Thorning og Kinnock været udsat for et historisk forsøg på magtmisbrug?

Berlingske offentliggjorde i går brevets mest centrale passager, og ved middagstid tillod Skattesagskommissionen, at advokaterne i kommissionen, de såkaldte bisiddere, måtte vise brevet til sagens vidner. Flere parter – blandt andet BT og tidligere departementschef Peter Loft – har afvist brevets påstande, ligesom flere bisiddere har talt betydningen af brevet ned. Omtalen af brevet affødte også en jagt på, hvilket »advokatkontor i provinsen« der er tale om. Mange kendere af skattesagen lod tankerne glide i retningen af det århusianske advokatfirma Tommy V. Christiansen, fordi partner Tommy V. Christiansen i 2010 udtalte sig kritisk om Kinnocks sag, men senere viste sig at være Venstre-medlem. Tommy V. Christiansen afviste dagen igennem, at hans advokatfirma hjalp Venstre under skattesagen.

I dag lægger Berlingske så brevet frem i sin samlede form. Lad os først belyse, hvad der kan tyde på, at brevet er ægte.

For at kunne formulere dette brev kræver det udstrakt indsigt i skattesagen. Man skal kende aktørernes positioner, de mistænktes roller og sagens logik.

Man skal investere megen tid og energi for at forfatte et så gennemtænkt og detaljeret brev.

To af Skattesagskommissionens tre medlemmer har taget brevet så alvorligt, at de helt har udskudt sidste afhøringsrunde.

Man skal være temmelig gemen for at sende et brev, der potentielt anklager så mange.

Personens iver efter kompensation for et eventuelt indtægtstab kan også tyde på ægthed.

Dette taler for, at brevet er et falsum:

Kollegaen må have fået opgaven om skattesagen og BTs notat i 2010. Da brevskriveren tager en kopi af kollegaens PC – hvad man i flere tilfælde ikke bare lige gør, når det gælder e-mail – er sagen begyndt »at rulle i pressen«. Først i efteråret 2011 opstår der mistanke om magtmisbrug, og refererer brevskriveren til dette tidspunkt, har den særlige computer stået på kontoret i halvandet år. Under alle omstændigheder er det usædvanligt, at der ikke er adgangskode på kollegaens computer. Især når den var udleveret til »en speciel opgave«.

Andre formuleringer stikker også ud. Eksempelvis, at juristen i den faglige organisation bruger ordvalget »har godt af at blive stegt i deres eget fedt«.

Det er også værd at hæfte sig ved, at det faktisk er muligt er konstruere brevet alene ud fra mediernes omtale af BTs notat, Venstres mulige rolle og Skatteministeriets mulige involvering. Ser man bort fra advokatkontoret som centrum for sammensværgelsen, frembringer brevskriveren ikke oplysninger, man ikke kan fabrikere ud fra kendte oplysninger. Er brevskriveren stærkt opsat på, at »sandheden kommer frem«, havde det formentlig været nemt at sende bare en flig af dokumentation.

Skattesagskommissionen vil nu forsøge at se bort fra brevet, men er stadig åben over for, at brevskriveren henvender sig. Kommissionen mangler fortsat at afhøre en lille håndfuld af sagens mest centrale personer. Disse afhøringer vil blive gennemført i perioden 28. oktober til 18. december i år.

Brevskriveren »overvejer at give en kopi af skrivelsen til en seriøs journalist«. Den har vi nu. Berlingske vil også gerne i kontakt med brevskriveren.

Dagens Gossip