Her er Camerons krav til EU

Skrevet af admin

16/12/2015

Dagens topnyheder

Velfærdsydelser

* Cameron kræver, at EU-migranter skal have boet i Storbritannien i fire år, før de har ret til bestemte velfærdsydelser. Det er i strid med EU-regler.

Suverænitet

* Storbritannien vil ikke trækkes dybere ind i et politisk fællesskab. Briterne vil forbeholde sig ret til ikke at tilslutte sig EU's ambition om løbende at smede en tættere union.

* Nationale parlamenter skal have større magt til at blokere EU-lovgivning. Briterne foreslår et "rødt kort"-system, hvor EU-landene kan nedlægge veto mod uønskede direktiver.

Eurozonen

* Cameron ønsker en klar og tydelig anerkendelse af, at euroen ikke er EU's eneste valuta.

* Briterne kræver sikkerhed for, at de ikke skal bidrage til hjælpepakker og stabilisering af euroen.

* Lande uden for euroen må ikke stilles dårligere, fordi de ikke er med.

Konkurrence

* Briterne ønsker konkurrencen i EU styrket og reguleringen for virksomheder mindsket, så man i højere grad kan udnytte det indre markeds fulde potentiale.

Kilde: BBC og EU's ministerråd

/ritzau/