Her er Danmarks bedste skolelærer

I en konkurrence om at kåre årets skolelærer, der er udskrevet af Politiken, er vinderen i dag blevet udpeget.

Og titlen som årets lærer gik til Vini Bahl Hansen, der blev udvalgt blandt mere end 1000 nomineringer.

Læs også: Lærerforeningen: Svage elever bliver svigtet

Til daglig arbejder den unge lærer på Borbyskolerne på Fyn, hvor glade elever var med til at overrække hende prisen og de medfølgende 75.000 kroner.

- Denne flotte pris er endnu et vidnesbyrd om, at der sker en masse godt i vores folkeskoler. At blive mødt i øjenhøjde med høj faglighed og stort engagement er den bedste måde, vi kan give vores børn og unge mod på og lyst til at gå videre med en uddannelse. Det mestrer Vini, og det er en fornøjelse at se hende sammen med sine elever, siger Christian Thygesen, der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs også: Unge uden uddannelse fylder fængslerne

Vini Bahl Hansen vand blandt andet fordi, hun har udvist et ekstra stort personligt engagement i sin rolle som uderviser, hvor hun har etableret undervisning på tværs af klassetrin, så de ældre elever underviser de yngre.

Undervisningen har særligt fokuseret på de lidt sværere emner i Folkekskolen som matematik, fysik og kemi.

Vini arbejdede som kok inden hun skiftede kurs i livet for seks år sidenog blev skolelærer - en beslutning hendes elever ikke har fortrudt.

- Hun kan snakke med os elever på en helt anden måde end de fleste andre lærere. Vi kalder hende for vores klassemor, siger Freja Stamm, der er en af hendes elever til DR Fyn.
 

Dagens Gossip