Her er danskernes brugtbil 2012

De fleste danskere som kører i brugt bil, kører i mærket Peugeot eller VW, viser en ny undersøgelse fra Bilbasen og YouGov.

56% af de adspurgte svarer at de kører i brugt bil. Heraf kører de fleste Peugeot, mens de næst-fleste kører VW. Tredje og fjerdepladsen for populære valg af brugtbil går til Ford og Toyota.

”Selvom danskerne køber nye biler som aldrig før, er der, ikke overraskende flest, der køber brugt. Det er ofte billigere, i forhold til hvor meget bil man får for pengene, og så har man som bilkøber flere muligheder, hvis man ønsker motorkraft, rummelighed og udstyr,” mener direktør for Bil-Basen og Bilinfo, Morten Heuing.

Helst billig i drift og forsikring

Selvom mærket har stor indflydelse på danskernes valg af bil, er drift og vedligeholdelse mindst lige så afgørende, svarer halvdelen af de adspurgte. 74% af de adspurgte svarer også at de forsøger at spare på bilbudgettet.

”Bilen som forbrugsgode er en væsentlig udgiftspost for danskerne, der betaler den højeste beskatning på biler i verden. Det gælder om at spare, hvor man kan, og hvor der er flest penge at spare, som ved netop forsikring og udgifter til brændstof,” forklarer Morten Heuing.

1017 danskere i alderen 18-74 år har svaret på undersøgelsen i perioden august-september 2012.

Dagens Gossip