Her er danskernes taxfree favoritter

Skrevet af Elo Christoffersen

03/06/2013

Dagens topnyheder

I dag er indkøb af taxfree varer en væsentlig del af ferieoplevelsen, men selv om vi på mange punkter er ens i Norden, så er indholdet af vores taxfree poser vidt forskelligt. Det viser Spies’ ”hitliste” over de mest populære indkøb hos selskabets eget flyselskab Thomas Cook Airlines Scandinavia.

I sit seneste sommerkatalog med toldfrie fristelser kan selskabets gæster vælge mellem mere end 950 varer – heraf omkring 450 nyheder. Mest omsætning er der på parfume, hudprodukter, slik, cigaretter og spiritus.

Når det gælder det sidste, er danskernes foretrukne mærke lige nu Fernet-Branca, mens svenskerne sværger til whisky i den ikke alt for dyre ende. Finnerne foretrækker luksuriøse cognacmærker, men nordmændene er til den klassiske Jägermeister.

I kategorien slik er danskerne til saltlakrids, mens svenskerne er til blandede nødder, vingummi og chokolade. Både nordmændene og finnerne har chokolade som deres favorit.

- Når det gælder hudprodukter og dufte, topper Boss Nuit EDP i både Danmark og Sverige, mens finnernes foretrukne produkt er mascara fra Lancôme. Nordmændene sværger til en deodorant fra Biotherm, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines.

Også de såkaldte lavpriscigaretter til en pris af 129 kroner per karton har holdt deres indtog i taxfree poserne på flyene. De kan bestilles på flyvninger til ikke-EU-lande.

- Når det gælder ”røg”, sidder mærkevarer som Prince, Look og Marlboro fortsat hårdt på markedet – også selv om man så må betale fra ”hele” 169,50 for et karton med 200 stykker, siger Torben Andersen.

Bedst solgte spiritus:

Danmark:

1.  Fernet-Branca 100 cl
2.  Renault Carte Noire Extra 100 cl
3.  Bombay Sapphire 100 cl

Sverige:

1.   Famous Grouse 100 cl
2.   Bombay Sapphire 100 cl
3.   Xanté Poire au Cognac

Norge:

1.  Jägermeister 100 cl
2.  Baron Otard V.S.O.P. 100 cl
3.  Baileys 100 cl

Finland:

1.  Renault Carte Noire Extra 100 cl
2.  Espiritu de Chile 300 cl
3.  Jägermeister 100 cl

Bedst solgte dufte/hudprodukter:

Danmark:

1.  Boss Nuit EDP 50 ml
2.  Biotherm Lait Corporel 3 x 400 ml
3.  Paco Rabanne Lady Million EDP 50 ml

Sverige:

1.  Boss Nuit EDP 50 ml
2.  Lancôme Mascara 3-pak
3.  Biotherm Baume Corps Oil Therapy 2-pak

Norge:

1.  Biotherm Deo Pure 3-pak
2.  Biotherm Lait Corporel 3 x 400 ml
3.  Biotherm Baume Corps Oil Therapy 2-pak

Finland:

1.  Lancôme Mascara 3-pak
2.  Boss Nuit EDP 50 ml
3.  Lancôme Rénergie 2-pak

Bedst solgte slik:

Danmark:

1.  Pingvin lakridspastiller
2.  Haribo Matador Mix 500 gram
3.  Skipper’s Pipes 340 gram

Sverige:

1.  Pittjes Mix Nuts 450 gram
2.  Bassett’s Winegums 800 gram
3.  Toblerone Gold 400 gram

Norge:

1.  After Eight 5 x 400 gram
2.  Toffifee 5 x 400 gram
3.  Wrigley’s Sweet Mint 30-pak

Finland:

1.  After Eight 5 x 400 gram
2.  Skipper’s Pipes 340 gram
3.  Anthon Berg Royal Selection 300 gram