Her er de 7 værste ting, du kan sige til en singlekvinde

Skrevet af Redaktionen

16/09/2015

Mest læste i dag

Kræsenhed, børn og tosomhed - her er en række emner, som de fleste singler nok er lidt trætte af at tale om.

1. Hvorfor er du stadig single?
Findes der overhovedet et godt svar til dette spørgsmål? Og hvad forventer vedkommende egentlig, at du svarer? Skal du fortælle om alle dine skjulte skævheder, der skræmmer mændene væk? Eller analysere dine forliste forhold og kiksede dates?

2. Du er for kræsen.
Bare fordi du er single, betyder det ikke, at du skal tage, hvad du kan få. Det faktum, at to mennesker ikke har en partner, betyder ikke, at de passer sammen. Hvis en mand ikke lever op til det, du har brug for, skal du selvfølgelig lede videre.

3. Du skal nok finde ham.
Et forhold er ikke nødvendigvis noget, som alle bør stræbe efter at være en del af. Mange singler trives glimrende uden en partner i sit liv. Så pas på med at gøre dit behov til andres behov.

Læs mere: 10 ting, alle single-mænd virkelig bør vide

4. Har du overvejet at fryse dine æg ned?
Det biologiske ur er et klassisk emne til familiefesterne, når du er singlekvinde. Men det er måske ikke lige noget, du har lyst til at diskutere med tante Oda over forretten.

5. Har du prøvet webdating?
Der er nok ikke mange singlekvinder anno 2015, som ikke har haft en profil på det ene eller det andet datingsite. Men en stor del af disse, har sikkert også erfaret, at lykken ikke nødvendigvis venter efter det næste swipe.

6. Jeg kender en mand, som er lige noget for dig.
Veninderne mener det godt, når de forsøger at stable en date på benene med sin kollega eller kærestens kammerat. Men de fleste singlekvinder har nok krummet tæer ved en parmiddag, hvor hun er blevet placeret ved siden af verdens dårligste match.

7. Du burde komme mere ud.
Så det du siger er, at jeg ikke møder en kæreste, mens jeg sidder derhjemme og ser Netflix? Du har gået i folkeskole, på gymnasiet, haft en håndfuld forskellige job osv. Det er selvfølgelig et skridt på vejen at møde nye mennesker, men det er umuligt at vide, hvor du støder ind i kærestepotentiale.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: