Her er de 9 mest hyppige sex-skader

Der er ikke noget, der er ufarligt her i livet. Og det gælder sandelig også, når det kommer til sex.

Bustle har lavet en liste over de sexrelaterede skader, som ifølge dem er de hyppigst forekommende.

Se dem her:

1. Tampon mast op i “dybet”
Det kan jo (åbenbart) ske, at man lige glemmer, at man har menstruation, og stikker noget op i sin vagina - en pik, en dildo, et par fingre - uden at tage tamponen ud først.
Heldigvis, skriver Bustle, er der ingen større skade sket, hvis du kommer i tanker om det umiddelbart efter. Vent et kvarters tid, så skulle den være lige til at fiske frem. Hvis ikke, skal du skynde dig til lægen.

2. Forstrukket muskel
Kroppen har brug for at varme op, før den skal præstere, og det gælder sådan set også før sex. Er din krop ikke varmet op, risikerer du, som mange andre før dig, at forstrække en muskel.

LÆS OGSÅ: Fem tåkrummende sex-skader, der endte på hospitalet

3. Kondomets forsvindingsnummer
Faktisk sker det ifølge Bustle oftere, at skeden agerer bermuda-trekant for fyrens kondom end for pigens tampon.
Men det samme lægelige råd gælder for de to: Opdager du, at kondomet på mystisk vis er forsvundet og ingen steder at se, er der kun ét andet sted, det kan være smuttet hen. Vent omkring et kvarter, til dit underliv får en normal ikke-ophidset størrelse, og fisk det selv ud. Lykkes det ikke, skal du gå til læge.

4. Tæppe-brændemærke
Av! Det sker ikke sjældent, at folk, der vælger at udføre deres knald på et gulvtæppe, får sviende brændemærker på deres nøgne kroppe.
En ekspert fra Women’s Health Magazine anbefaler at vaske den slags brændemærker med koldt vand og antibakteriel sæbe.

LÆS OGSÅ: Flere danskere går i swingerklub - Unge kvinder knalder i flok

5. Brækket diller
Det lyder mærkeligt, at man kan brække tissemanden, men i stiv tilstand kan det faktisk ske, at der opstår brud på penis - en såkaldt penisfraktur.
Sker det for dig eller din sexpartner, så skal I skynde jer at have det ødelagte lem direkte på skadestuen.

6. Hudafskrabninger i skeden
Er pigens skede for tør, når I knalder, kan hun risikere at få sår på indersiden af den. Den eneste vej til helt at undgå det, er ordentligt forspil.
Heldigvis er huden i skeden meget hurtig til at hele. Men bliver det ved med at bløde, bør du nok se en læge.

LÆS OGSÅ: Fræk sexleg gik galt: Orgasme i supermarked sendte hende på skadestuen

7. Brækkede knogler
Af velkendte sexrelaterede frakturer kan blandt andre nævnes fingre, der er blevet bukket bagover, tæer, der er stødt på objekter, og brækkede ribben.
Bustle skriver, at adrenalinen, som pumper i kroppen mens man har sex, heldigvis hjælper på smerten. Men du bør alligevel tage på skadestuen, som det er tilfældet i alle andre brækkede knogle-situationer.

8. Brusebads-snubleri
Det kan virke som en rigtig god at bruge brusebadet som scene for et godt - og vådt - knald, men det er ikke altid, at det ender så godt, som planen ellers var.
Bustle har et par råd til, hvordan du undgår at snuble bagover i badet og gøre det hele til en pinlig og akavet situation: Du kan for eksempel lægge en skridsikker bademåtte på gulvet i selve busekabinen.

9. Rygsmerter
Det kan ske for selv den mest trænede, at ryggen pludselig står af under vild sex. De mildere af slagsen kan heldigvis fikses med en is-pose, en hovedpinepille og søvn.

Dagens Gossip