Her er de mest almindelige løbefejl - og sådan undgår du dem

Skrevet af Lotte Sørensen

21/10/2013

Dagens topnyheder

Det skriver stuff.co.nz, der har talt med løbeeksperten David Chamberlain. Han har fundet frem til de mest almindelige løbefejl og forklarer her, hvordan du undgår dem:

Dårlig kropsholdning

Når du løber, skal kroppen være helt oprejst og afslappet. Mange har tendens til at læne sig forover eller have hofterne skudt for langt tilbage, så de nærmest jagter deres eget hoved. Særligt personer, der har stillesiddende jobs, laver denne fejl.

Læs også: Fedt tip: Tab dig hurtigt med mere fedt i maden

Stærkere balder og core-muskler er svaret - ikke nødvendigvis med timesvis i træningscenteret til følge. Det er nok at klemme balderne sammen regelmæssigt og måske deltage i et pilates-hold, siger David Chamberlain.

For lange skridt

Det er nærliggende at tro, at jo længere skridt du tager, jo mere fart suser du afsted med. Men nej. Forsøg i stedet at lade foden ramme jorden lige under hoften og med bøjet knæ. På den måde arbejder tyngdekraften med dig, og knæ og hofter modtager knap så voldsomme stød.

Tunge fødder

Gode løbere nærmest glider over jorden, mens nybegyndere ofte knalder fødderne hårdt ned i den. For at slippe den dårlige vane kan det hjælpe at tænke, at du hiver fødderne op fra jorden, i stedet for at du skubber dem i mod den. Det minimerer den tid, fødderne rører jorden, og giver dig mere fart.

Læs også: Diætisten: Sådan optimerer du selv dit stofskifte

For store ambitioner

Mange stiller for høje krav til egne præstationer, men sandheden er, at det tager tid at opbygge en god kondi. Lyt til din krop. Hvis den gør ondt, så tag en hviledag, løb kortere distancer eller suppler din træning med f.eks. svømning eller yoga.

Ingen styrke- og smidighedstræning

Som løber har du brug for et solidt fundament af styrke og smidighed. Det forebygger skader og hjælper dig hurtigere i mål med dine løbemål. David Chamberlain anbefaler, at 20 procent af din træning består smidighed- og muskeltræning. Det er især vigtigt at træne lår-, balde- og core-muskulatur. David Chamberlain anbefaler almindelig styrketræning, cykling, pilates og yoga.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med