Her er de mest kriminelle østeuropæere

Hvis du får stjålet din cykel eller ribbet dit hjem af en østkriminel, så er der størst sandsynlighed for, at tyven er fra Rumænien.

Nye tal fra Rigspolitiet afslører, at 10.022 forskellige østeuropæere er blevet sigtet herhjemme for overtrædelse af Straffeloven og andre særlove gennem de seneste 5 år. Det skriver Ekstra Bladet.

Listen toppes af Rumænien med 3.554 personer, efterfulgt af Litauen med 2.260 personer, mens 2.258 polakker har brudt loven i Danmark siden 2007.

Hos Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter har man i øjeblikket stort fokus på østkriminalitet. Den bliver både begået af enkeltpersoner, der kommer til Danmark, men en stor del er også organiseret, fortæller chefen for NEC Michael Ask:

- Det vi ser disse banderne stå bag herhjemme er typisk organiserede tyverier og organiserede indbrud i private hjem.

- Det er typisk fattige arbejdsløse unge mænd, der bliver sendt af sted i grupper. Det er desperate folk, der i virkeligheden også er ret amatøragtige. De kan godt være de er dygtige til at stjæle, men tallene viser jo også, at de ofte bliver opdaget, siger han.

Butikstyverier, indbrud i privat ejendom og lomme- og tasketyverier er de kriminalitetsformer, østkriminelle hyppigst begår.

Dagens Gossip