Her er de regninger, USA snart ikke kan betale

Skal vi stoppe med at sende løn til vores udsendte soldater? Er det i stedet fattige amerikanere, der i en periode ikke kan få udbetalt sociale ydelser? Eller er det gælden til udlandet, der må misligholdes?

Det lyder lettere vanvittigt, at ledelsen i verdens største økonomi inden for kort tid skal stå med de overvejelser. Men det er ikke desto mindre scenariet, hvis USA støder mod gældsloftet, som er kursen lige nu, siger seniorstrateg hos Nordea, Henrik Drusebjerg.

»Det vil jo være den øvelse, de skal ud i og sige: Ok, hvad er mest alvorligt for os? Er det at lade være med at udbetale løn, er det at misligholde en del af vores gæld, og i givet fald hvilken del? Hvem ejer den første gældsbetaling, der forfalder, hvem er det, vi lægger os ud med,« siger han og fortsætter:

»Jeg tvivler dog stadig på, at de vil lade det komme dertil, at de reelt skal stå med den prioritering,« siger han.

Den sidste deadline er 1. november

Finansminister Jack Lew har netop i et brev til lederen af Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner understreget, at staten er begyndt at bruge af de »sidste ekstraordinære midler«, inden Kongressen senest 17. oktober skal vedtage en forhøjelse af det nuværende gældsloft.

Til den tid vil der kun være 30 milliarder dollar tilbage i statskassen. Og det er ifølge finansministeren ikke nok til at betale statens regninger.

»Hvis vi ikke har nok kontanter, så vil det for første gang i historien være umuligt for USA at imødekomme sine forpligtelser,« skrev finansministeren ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

Nedlukningen af dele af statsapparatet - som trådte i kraft i går - betyder dog færre udgifter for staten, hvilket kan betyde, at USA kan holde sig kørende et par uger endnu. Men hammeren falder, hvis det ikke lykkes at blive enige om et budget og bevilge et højere gældsloft inden månedens udgang, siger Henrik Drusebjerg.

»En ting, der virker uomtvisteligt er, at der falder en stor betaling sociale ydelser på omkring 25 milliarder dollar første november, og så forfalder der yderligere en stor gældsbetaling i midten af november på cirka 30 milliarder dollar. Og de to betalinger er der med statsgaranti ikke råd til, selv om du sender nogle hjem og får nogle færre udgifter,« siger han til Berlingske Business.

Ikke udsigt til længere snor til USA

Kunne man forestille sig, at nogle af de lande, USA skylder penge, går ind og siger: Nu giver vi jer lige et par uger ekstra?

»Nej, det tror jeg ikke. En ting var, hvis det her var noget, der var af nød, og man ikke havde flere penge. Men det her handler om politisk uenighed. Så de kan bare tage sig sammen og blive enige,« siger Henrik Drusebjerg.

Ifølge Nordea-strategen er det dog meget sandsynligt, at verdens mest indflydelsesrige ledere forsøger at komme igennem til Det Hvide Hus for at understrege behovet for en snarlig løsning.

»Det her, de drøner rundt og laver nu, har potentielt ikke bare konsekvenser for amerikansk økonomi, men også for den globale økonomi, fordi USA er så stort. Så jeg tror, at der er mange politikere i andre lande, der vil anmode amerikanerne høfligt om at blive enige i eget hus, frem for at gamble med verdensøkonomien,« siger han.

Investorer har reageret roligt

Indtil videre har situationen i USA ikke givet voldsomme reaktioner på de finansielle markeder. I går var der endda en positiv stemning på de globale aktiemarkeder, hvor de tre ledende amerikanske indeks SP 500, Dow Jones og Nasdaq steg mellem 0,4 og 1,2 procent. Her til morgen falder de ledende europæiske indeks, men kun ganske svagt.

Den lette stemning skyldes ifølge de fleste analytikere en kombination af, at investorerne ikke reelt tror på, at USA vil ramme gældsloftet, samt at den amerikanske centralbank Federal Reserve har besluttet sig for at fortsætte sine voldsomme obligationsopkøb på 85 milliarder dollar om måneden for at holde hånden under økonomien i løbet af de politiske forhandlinger.

»Så længe statens nedlukning ikke skader økonomien, vil investorerne fortsætte med at være optimistiske, og vi har også QE (Feds obligationsopkøb, red.) for fuld gas, som støtter aktivpriserne,« siger Jack Ablin, der er chefinvestor hos Harris Private Bank til Bloomberg.

Nervøsitet vil stige

Men i takt med at vi kommer tættere på gældsloftet, vil også nervøsiteten på de finansielle markeder stige. Og det kan resultere i decideret panik og kraftige aktiefald på et tidspunkt.

»Det er umuligt at sige hvornår, fordi det er et spørgsmål om tillid til politikerne. Er den væk i morgen, i overmorgen eller først en uge? Det bliver rent gætværk,« siger Henrik Drusebjerg og fortsætter:

»Men der er ingen tvivl om, at investorerne vil forsøge at lodde stemningen i forhold til, hvordan det går med budgettet, sker der noget som helst, eller er det bare en total skyttegravskrig, hvor de ikke vil noget som helst?«

Dagens Gossip