Her er de værste skønhedstrends i 2013

Skrevet af Aller Media

21/12/2013

Mest læste i dag

Augusta Falletta, der er skønhedsredaktør på sitet Beautyhigh.com har samlet nogle af de tendenser, som bl.a. blev set hos forskellige kendisser og på catwalken i løbet af året, og som hun mener meget gerne hurtigt må gå i glemmebogen.

Her er et udvalg af de allerværste skønhedstrends, vi så i 2013:

1) Indrammede øjne i pangfarver

I år har flere af de store designere præsenteret deres modeller med øjne, der er blevet indrammet i en skrap farve. Fx så man Donna Karans modeller med pink optegnede øjne. Det er på ingen måde, noget du bør stræbe efter at kopiere, råder Augusta Falletta.

2) Halvt barberet hår - side cut

Rihanna gjorde det med succes, men resten af verdens kvinder bør afstå fra at lade halvdelen af hårpragten barbere af, da det er meget lidt klædeligt, mener Augusta Falletta. Frisuren blev bl.a. set på Ida Corr, Jada Pinkett Smith og Miley Cyrus, men menes ellers heldigvis at være på retur igen.

3) Afblegede øjenbryn

Måske er det bare, fordi man har en idé om, at øjenbryn skal være mørkere end huden og dermed ramme ansigtet ind. I hvert fald var det ikke noget kønt syn, da også Miley Cyrus troppede op med nyeste øjenbrynstrend, nemlig afblegede øjenbryn. Augusta Falletta anbefaler, at du holder dig til din naturlige farve eller farver dem mørkere.

Her er makeuptricket, der får dig til at se yngre ud, se mere på Femina.dk

4) Vådt hår-looket

Både Penelope Cruze, Heidi Klum og andre celebs blev spottet med en trend fra catwalken, nemlig vådt hår-looket. Augusta Falletta mener, det får din frisure til at se ufærdig ud og vil bestemt ikke anbefale dig at gå efter det look.

5) Pompadour-frisuren

På catwalken kan rokokofrisuren kaldet Pompadour efter Madame de Pompadour måske have sin berettigelse. Men ude af den sammenhæng ser det blot bizart ud, når håret er bobbet op øverst på hovedet, skriver Augusta Falletta og håber at vi ikke kommer til at se flere med frisuren i 2014.

Her er fejlene, der får dit hår til at se tyndere ud. Se mere på Femina.dk

Lisbeth Madsen, NewsDesk  Aller Media