Her er deltagerne ved MGP 2013

Der bliver noget at se frem til for både seerne og de medvirkende børn til MGP 2013. På workshops landet over har børnene skrevet, komponeret, optrådt og sunget det bedste, de har lært.

Ved hjælp af coaching fra tre professionelle musikere; Claus Hempler, Pilfinger og Szhirley og via samarbejdet med KODA og de kommunale musikskoler, er børnenes talent blevet udfordret og udviklet gennem de sidste par måneder.

Alle forberedelserne kulminerer den 2. februar i Boxen i Herning, hvor de 10 udvalgte får lov at optræde for en fyldt sal og hele Danmark.

En times Ramasjang - 100 timers leg

Årets MGP bliver en festaften for hele familien. De to værter Jacob Riising og Shzirley vil fejre børnene og musikken med et show, der kommer til at leve op til mantraet om, at en times Ramasjang skal blive til 100 timers leg. Og DRs MGP-redaktør, Rasmus Ladefoged, lover gak, løjer, masser af musik og dans.

- Deltagerne har et meget højt musikalsk niveau. Samtidig er der flere finalister i årets MGP, der kan spille instrumenter. Det er vi glade for, da det jo handler om at inspirere og vise, hvor stor glæde man kan have af musik - både med sang, komposition, tekstskrivning og spil, siger Rasmus Ladefoged.

Deltagerne:

Julie and the Jets - Lad os følges ad (Lyngby)
Julie Klein-Ipsen, sanger - 13 år
Julie Wickstrøm, danser - 12 år
Frederikke Rosa Hermiin, danser - 12 år
Sara Brabrand Karlsgaard, danser - 12 år
Emilie Rytter Rasmussen, danser - 13 år

Silmania - Følelser (Otterup)
Nicoline Renbo Østergaard, sanger - 13 år
Josefine Renbo Østergaard, danser og marimba - 12 år

Hugo & Elliot feat. Stereo Moves - Håndværkerrøv (Frederiksberg)
Hugo Schultz Collette, rapper - 13 år
Elliot Schultz Collette, rapper - 9 år
Kathrine Reinholdt Andersen, danser - 13 år
Jhessica Inara da Silva Carvalho, danser - 14 år

Kristian - Den første autograf (Ljørslev på Mors)
Kristian Dahlgård Mikkelsen, sanger og guitar - 12 år

JoLi - Mens du er ung (Virum og Lyngby)
Line Hersløv, sanger - 10 år
Johanne Søgaard Sørensen, sanger - 9 år

Sofia and the Sugarcubes - Når dine øjne, de smiler (Roskilde og Ejby)
Sofia Lever, sanger - 12 år
Klara Mathilde Lind Gregersen, danser - 12 år
Anne Sofie Stubbe Lindeberg, danser - 13 år

ArtBreakers - Skolefest (Pindstrup v. Ryomgård)
Alia Milena Rehde Christiansen, sanger - 12 år
Katharina Durhuus Langhoff, sanger - 12 år

Cecilie - Ingen som dig (Ramten på Djursland og Skæring v. Aarhus)
Cecilie Vahle, sanger og akustisk guitar - 12 år
Sarah Ottesen, danser - 13 år
Mie Borg Jensen, danser - 14 år

Cindy & Sofie - Helt alene (Søndersø)
Cindy Nielsen, sanger - 11 år
Sofie Rokkjær, sanger - 11 år

3Kløver - Mit et og alt (Tilst ved Aarhus)
Adam Dakir, synger/rapper - 15 år
Bayad Ahmad, synger/rapper - 13 år
Jonas Abdelatif, synger/rapper - 13 år

Dagens Gossip