Her er den bedste måde at barbere ben på

Der findes mange måder at fjerne hår på benene, men den helt klassiske og hurtige er at barbere dem.

Desværre sker der ind imellem det, at du får gjort det lidt forkert, og så kan det ses på huden, skriver goodhousekeeping.com.



Modetips her – sådan får du meterlange ben med et eneste trick


- Modsat brug af voks, så skal du ikke vente til hårene er groet ud, før du kan fjerne dem, siger dermatolog i New York, Doris Day, som den største grund til, at du skal barbere ben om sommeren.



Vil du gerne undgå at barbere dig forkert, så tag et par af disse tricks til dig:



1. Tag et dejligt lang bad, før du barberer benene, for så er hårene bløde.
Men du skal ikke vente i badet mere end 15 minutter, før du gør det, for så vil din hud være alt for rynket til, at du kan lave en tæt barbering.



2. Sørg for at smøre benene ind i en god gelé, så skraberen glider let over benet.
Har du ikke det, så skal du hellere række ud efter din balsam end din shampoo, som blot vil tørre dine ben unødigt ud.



3. Husk at udskifte dine barberblade eller smid din skraber ud, så snart du oplever det første tegn på sløvhed.
Det er som regel efter 10 gange, og find så gerne en skraber med 4-5 blade på, for så vil du opnå det glatteste resultat.

Har du bumser på ryggen?

Få fire gode tips til at komme dem til livs her


Din bikini-linje

Det er ikke kun på benene, der er hår. Det er der også i din bikini-linje og her råder Kathrine Goldman, der er ejer af en voksbutik i San Francisco til, at du bruger voks.

Det er godt for de stride tykke hår, der med tiden vil blive tyndere, hvis du bruger voks.



Vælger du i stedet at barbere, så vælger du den nemme billige løsning som ikke gør ondt, og det kan være ganske fint. Det smarte med at barbere i sommersæsonen er, at du ikke behøver at lade hårene gro ud.

Med barbering kan du holde din linje hår-fri hele sommeren. 
Du skal blot huske at gøre det rigtigt, hvis du barberer din bikini-linje – her er rådene:



1. Sørg for at gøre hår og hud blød med varmt vand, før du barberer og brug en god gelé.



2. Stræk huden lidt ud, når du kører barberbladet over huden, så det glider nemmere og skrab kun i den retning som hårene gror, så du minimerer kløe og rødme. Barberer du dig i stedet under armene, så kan du godt skrabe forsigtigt i forskellige retninger, fordi hårene også vokser ud på den måde. 



3. Planlægger du en dag ved poolen eller stranden, så sørg for at ordne bikini-linjen aften inden, så du undgår irritation ved sol, salt og klorin.

Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip