Her er den danske fest-app, du ikke kan leve uden

Fem danske studerende har lavet en mobil-app, der skal gøre det meget sjovere at gå i byen i Danmark fremover.

Det skriver Euroman.

App’en har fået navnet Heaps, og er en kombination af to festlige fænomener. For det første programmet “Festen og Gæsten” på P3, hvor programværterne forsøger at “parre” fester med festhungrende gæster. For det andet dating-app’en Tinder, hvor individuelle singler kan ‘swipe’ sig rundt mellem andre interesserede singler.

Med Heaps swiper man mellem grupper, og på den måde bliver det muligt at matche hele grupper med andre forsamlinger, der er ude efter en sjov aften i byen.

- Vi kender alle det, at nogle af de sjoveste aftener i byen opstår, når vi tilfældigvis støder ind i en gruppe fra det modsatte køn, hvor det bare klinger. Det er ofte de aftener, vi husker bedst, siger 25-årige Frederik Bjerager, som er en af de fem idémænd bag den nye app, til Euroman.

App’en findes indtil videre kun i Aarhus, Odense og København. Men målet er at brede den til resten af landet. Og senere resten af verden.

Dagens Gossip