Her er den selvkørende bil, som også kan flyve

Når dens vinger folder sig sammen, kan den passe på ind på en parkeringsplads.

Nå ja, og så kan den selvfølgelig flyve - knap 700 km på en tank almindelig benzin - og i øvrigt køre selv på vejen.

AeroMobil forventes at være på gaden og i luften allerede i 2017. Det skriver Daily Mail.

Siden science fiction-filmene opstod har mange drømt om en bil, der kan undgå trafikkøer og myldretid ved simpelthen at lette fra kørebanen. Nu ser det ud til, at det slovakiske firma har løst problemet og endda kan have køre-flyvetøjet klar om to år.

Den seneste prototype er den tredje model, som virksomheden har lavet.

Læs også: Iphone ødelægger dit sexliv: Derfor skal du holde gadgets ude af dobbeltsengen

- Den er nu færdig og har været i et almindeligt fly-test-program under virkelige flyveforhold siden oktober 2014, siger virksomheden.

Udviklingen af den flyvende bil har været i gang siden 1990.

- Vores første model så ret bizar ud, og den ville have haft problemer med at blive brugt. Det var et signal til, at vi skulle forbedre konceptet om en flyvende bil på en måde, så den kan integreres i den almindelige trafik på vejene, siger talsmand for virksomheden Tatiana Veber.

Designet er dog ikke helt perfekt endnu, hvorfor det vil tage yderligere tests og flere prototyper, før den kan sælges.

Hvad prisen bliver på sådan en krabat, vides endnu ikke.

Se flere billeder under videoen nedenfor.

Dagens Gossip