Her er Elbæks kontroversielle udtalelser

»Jeg ville i hvert fald være stolt, hvis Danmark ville give Edward Snowden asyl. Det ville være en demokratisk markering af de store,« har Uffe Elbæk tidligere skrevet på Facebook.

»På vej ud af døren (til Hong Kong), bliver jeg altså nødt til lige at komme med en kritisk kommentar til de udtalelser vores nye Erhvervsminister, Henrik Sass Larsen i dag kommer med i Information. Han siger blandt andet: »Mit udgangspunkt er, at jeg gerne vil have mest mulig konkurrence«. Og fortsætter: »Det bliver billigere, og det bliver mere effektivt. Hvorfor skal jeg betale det dobbelte for et produkt, hvis jeg kan få det for det halve?«. Helt spontant får jeg lyst til at spørge: På hvis bekostning? Miljøet? Arbejdsforhold? Kvaliteten?« Skrevet af Uffe Elbæk på Facebook.

»På en dag, hvor Bjarne Corydon (finansminister for Socialdemokraterne, red.) mener at konkurrencestaten er den nye velfærdsstat (øh!), vil jeg fejre Priden sammen med jer andre. Nemlig.« Skrevet af Uffe Elbæk på Twitter.

»Kære facebook-venner - jeg stemte altså sammen med min gruppe i forbindelse med offentlighedsloven. Så alle jeres lykønskninger er desværre ikke fortjent.« Uffe Elbæk på Facebook, da han ved en fejl kom til at stemme imod den omstridte offentlighedslov, som han selv var kritiker, men som han oprindeligt ville stemme for sammen med sin gruppe.

Dagens Gossip