Her er EU's sanktioner mod Ukraine

Skrevet af admin

20/02/2014

Mest læste i dag

EU's udenrigsministre har torsdag besluttet af indføre sanktioner mod det uroplagede land Ukraine. Det sker, efter at situationen i landet er eskaleret kraftigt med voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.

Her er de sanktioner, som udenrigsministrene er blevet enige om:

* At forbyde udstedelse af visum til de personer, der er ansvarlige for brud på menneskerettigheder i Ukraine, vold og overdreven magtanvendelse.

* At indefryse midler, som de personer måtte have i europæiske banker.

* At indstille eksport af udstyr, som kan bruges til intern undertrykkelse.

Kilde: Konklusioner fra mødet mellem EU-landenes udenrigsministre torsdag.

/ritzau/