Her er grunden til, at man ikke skal forsøge at fjerne en tatovering selv

23-årige Jessica Hardy fra Hereford i England ønskede desperat at komme af med sin tatovering, efter at hun og hendes kæreste havde slået op.

I løbet af deres forhold havde hun fået hans navn tatoveret på armen.

Jessica Hardy besluttede sig for at købe et billigt hjemme-kit på nettet, fordi traditionelle lasermetoder er dyre. Det kostede hende kun omkring 150 kroner at gøre det selv.

Tatoveringen før den blev fjernet. Foto: Youtube

Den unge kvinde fulgte brugsanvisningen og hældte ren syre på sin arm.

- Det føltes som om, at nogen havde hældt noget brandfarligt på min arm for så at antænde det og hælde kogende vand ud over, fortæller Jessica Hardy om smerten.

- Der stod godt nok, at man skulle blande det med vand, men jeg hældte det bare på, siger Hardy til BBC.

Hun troede, at det ufortyndede syre ville få tatoveringen til at forsvinde hurtigere.

Jessica Hardy fik et væskende sår af det billige hjemme-kit. Foto: Youtube

Trods smerten ved første anvendelse, brugte Jessica Hardy syren hele seks gange. Resultatet var grusomt.

Det gik op for hende, at kemikalierne, som hun brugte på sin arm, var ætsende. Væsken fjernede ikke bare ekskærestens navn - det åd hendes hud og efterlod et dybt, åbent sår. Hovedingrediensen var TCA-syre.

Ledende plastikkirurg ved Southern Illinois University Megan Henderson advarer andre imod at købe de billige produkter til at fjerne tatoveringer med.

- Et hvert produkt, man bare kan købe, der hævder at kunne fjerne tatoveringer derhjemme, vil enten ikke virke eller kan potentielt indeholde så skadelige ingredienser, at det utvivlsomt vil resultere i permanente hudskader, siger hun til BBC.

Hun tilføjer, at den eneste sikre måde at komme af med en uønsket tatovering, er ved at få den fjernet med laser. Det er dyrt, men det er pengene værd.

Se hele Jessica Hardys historie i indslaget herunder.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip