Her er, hvad der sker, når en pilot uden arme møder en 3-årig pige uden arme

En lille pige uden arme har mødt verdens første pilot uden arme, og et rørende øjeblik, som de to delte, blev fanget af en fotograf.

Tre-årige Ruth Evelyn Pranke havde ønsket sig at møde Jessica Cox, der ligesom hende er født uden arme. 

Derfor kørte pigens mor Karlyn Pranke seks timer til Wisconsin i den amerikanske stat Minnesota, så de to kunne hilse på hinanden.

Og mødet var bevægende for alle parter.

Dette rørende kram er siden blevet populært på nettet.

- Det var fantastisk. Jeg er bare taknemmelig for, at vi fik muligheden for at vise alle, at det ikke betyder noget, om du har arme eller ej. At du kan gøre de samme ting som alle andre - måske bare på en lidt anden måde, fortæller Karlyn Pranke til ABC News.

Jessica Cox har aldrig ladet sig begrænse af sit handicap. Hun er både pilot, karateudøver (med sort bælte) og foredragsholder.

- De ville møde mig, høre min historie og have mig til at vise Ruth Evelyn, at hun ikke er alene. Men jeg tror, at det var lige så vigtigt for Ruth Evelyns mor at møde mig, så jeg kunne forsikre hende om, at hendes datter kommer til at klare sig helt fint, siger Cox.

Karlyn Pranke fortæller, at det var en oplevelse af stor betydning for Ruth Evelyn at møde Jessica Cox.

- Siden vi kom hjem igen, har hun sagt: 'Hun er præcis lige som mig! Hun har ikke nogen arme!'

Der er i øjeblikket ved at blive optaget en dokumentar om Jessica Cox og hendes inspirerende liv.

 

 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV