Her er kardinalernes vej til hvid røg

Den katolske kirkes 115 kardinaler, der er under 80 år, er tirsdag morgen flyttet ind på hotellet Santa Martha i Vatikanet.

Her bliver de boende så længe, som konklavet står på i Det Sixtinske Kapel, og den nye pave er udpeget. De vil blive ledsaget frem og tilbage fra kapellet, da de ikke må have kontakt med omverdenen under pavevalget.

* Tirsdag formiddag har samtlige kardinaler, også dem over 80 år, deltaget i Peterskirken i en messe for at bede for pavevalget, "Pro Eligendo Romano Pontefice" (For valget af den romanske pave", red.)

* Ved middagstid er kardinalerne vendt tilbage til hotellet, hvor de stadig må have kontakt til omverdenen, da konklavet endnu ikke er officielt indledt.

* Klokken 15.45: De 115 stemmeberettigede går over til Capella Paolina i Det Apostolske Palads, hvor de samles til bøn.

* Klokken 16:30: Kardinalerne går i procession til Det Sixtinske Kapel.

* Klokken 16:45: Kardinalerne aflægger en tavshedsed.

* Klokken 17:30: Alle dem, der ikke direkte er involveret i valghandlingen, forlader kapellet, når ceremonimesteren intonerer "Extra Omnes (alle ud, red.), og dørene til den normalt yderst velbesøgte turistattraktion lukkes. Konklavet går officielt i gang.

* Klokken 18: Efter de indledende bønner ventes kardinalerne at afholde den første afstemning om, hvem der skal være den næste pave.

Den nye pave bliver valgt uden, at denne har afgivet særlige løfter eller holdt taler. En favorit fremkommer ved, at der foretages valg efter valg kapellet, indtil der er et to tredjedeles flertal for en af kardinalerne.

* Klokken 19-20: Hvis kardinalerne har gennemført den første afstemning, bliver deres valgkort puttet brændt sammen med et kemikalie, der frembringer en bestemt farve røg fra en særlig skorsten, der er sat op ved Det Sixtinske Kapel.

Hvis der er fundet en ny pave, er røgen hvid - hvis ikke, er den sort. Det ventes, at den første røg, som tirsdag aften bliver sendt op, er sort, fordi der ikke på forhånd er nogen klar favorit til at afløse Benedikt XVI som pave.

* Klokken 19.30: Hvis der ikke er fundet en ny pave i den første afstemning, vender kardinalerne tilbage til hotellet for at spise aftensmad.

* Onsdag og fremefter: Kardinalerne stemmer ved op imod fire daglige afstemninger - to om morgenen og to om eftermiddagen - indtil et nyt katolsk overhoved er udpeget.

* Fredag: Hvis der fortsat ikke er fundet en ny pave, holder kardinalerne en dag med bøn, hvorefter afstemningerne fortsætter lørdag.

(Kilder: Reuters og dpa)

/ritzau/

 

Dagens Gossip