Her er koppen til dem, der elsker kaffe lidt for højt

Kan du ikke leve uden kaffe? Elsker du den opkvikkende væske så meget, at du har lyst til at snave den i gulvet?

Så burde du egentlig tale med nogen om det.

Men du kan også bare købe denne kop.

‘Kiss when coffee’ er et helt genialt, og lidt creepy, låg skabt af koreanske Jang WooSeok, der foruden at have store kyssevenlige læber omkring drikketuden har en mennesketro næse, der rammer din, når du drikker.

- Den første prototype havde kun en mund, men jeg følte, at noget manglede i de første design. Det gik op for mig, at man skal ramme den andens næse for at et kys føles realistisk, siger skaberen af koppen.

Den kan endnu ikke købes, men Jang WooSeok håber at få sat den i produktion, så cafeer kan købe dem og give dem til kærlighedshungrende kunder som et lille kys to-go.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV