Her er læsernes dom: Disse par skal videre i Vild med Dans

TV2 kan glemme alt om at slippe af med Allan Simonsen. I hvert fald, hvis det står til Dagens.dks læsere. Simonsen er nemlig den deltager i Vild med Dans-feltet, som læserne helst ser videre til næste runde.

Det står klart efter en afstemning, Dagens.dk har foretaget gennem fredagen.

Næsten 32 procent mener, at Allan Simonsen og Sofie Kruuse er mest værdige til at gå videre. Fodboldstjernen er tæt forfulgt af en anden, der er vant til at have fodboldstøvler på. Nemlig Mads Laudrup, der med sin partner - Claudia Rex - har nappet lidt over 27 procent af stemmerne.

På de følgende pladser kommer Uffe Holm/Karina Frimodt og Mie Skov/Mads Vad med henholdsvis 16 og 13 procent af stemmerne.

Det par, som færrest ser videre i Vild med Dans er Mathilde Norholt og Thomas Evers Poulsen. De fik 12 procent af stemmerne.

Medgangen til Allan Simonsen kommer på en dag, hvor TV2 ellers har gjort sit til at komme den vilde hype omkring den tidligere fodboldstjerne til livs.

TV 2 kom med denne officielle udmelding tidligere i dag.

'Den tiende sæson af 'Vild med dans' er en af de stærkeste og mest markante i flere år og på TV 2 er vi taknemmelige for det forsatte store engagement, som seerne ligger i at være en del af programmet.

Som naturlig konsekvens af de seneste ugers usædvanlige aktivitet og opmærksomhed omkring sms-afstemningen på Vild med dans, har TV 2 Underholdning besluttet at ændre sms-koderne og sætte et loft på max fem sms’er pr telefonlinje.

Denne justering gælder fra aftenens program og sæsonen ud. Dette gør vi for at understrege vores stærke ønske om en retfærdig afstemning for alle par i seerafstemningen. Og fremfor alt, for at signalere, at Vild med dans er for de 1,2 millioner engagerede seere, der hver fredag følger med på skærmen hjemme i stuen.'

Dagens Gossip