Her er maden, som kosteksperterne ikke vil spise

Kosteksperter er vant til at rådgive om det, vi bør og ikke bør spise. De fleste råder til, at man spiser sundt og varieret og skruer ned for indtaget af chips, slik og sodavand.

Men der er nogle ting, som er så usunde, at kosteksperterne aldrig selv vil sætte tænderne i det.

- Det vigtigste er at spise sundt og varieret, og du behøver ikke nødvendigvis at skære madvarer fra. Når det så er sagt, så findes der helt klart madvarer, som slet ikke tilfører kroppen nytte, forklarer kostekspert Jeanette Roede fra Grete Roede AS, til KK.no.

Så hårdt skal du i virkeligheden arbejde for at forbrænde en Mars-bar - se hvor meget på Q.dk

Ud med sukker og transfedt

Hun peger på tre madvarer, hun aldrig vil spise. Den første er købemuffins, da kalorieindholdet er så stort, at det svarer til en hel middag. De indeholder desuden det dårlige fedt og meget sukker, og ofte er smagen ikke kalorierne værd, forklarer hun. Herudover dropper hun nuggets pga. det høje fedtindhold, og chilinødder, som er pakket ind i en usund ’dragt’.

Fedon Lindberg er læge og kostekspert, og han peger på to helt store syndere i den mad, vi spiser.

- Mad, som indeholder meget sukker og transfedt øger risikoen for diabetes, fedme, hjertekarsygdomme, enkelte former for kræft og kroniske betændelser, siger han til KK.no.

Fedon Lindberg spiser aldrig wienerbrød, som indeholder meget transfedt, pommes frites, der er rige på hurtige kulhydrater, som øger blodsukkeret, eller salami, der kan indeholder nitrit og nitrat.

Læs på Søndag.dk, hvorfor et stykke chokolade er godt for din slankekur

Væk med det hvide brød

Spørger man kostekspert Cathrine Borchsenius, holder hun sig gerne fra kiks, da de indeholder meget transfedt og/eller palmeolie, hvilket øger kolesteroltallet. Kiks indeholder desuden meget sukker.

Herudover holder hun sig fra sodavand, der kun bidrager med sukker og kalorier, og hvidt brød.

- Hvidt brød indeholder mange hurtige kulhydrater, men kun meget lidt fiber og andre gode næringsstoffer. Det er fint nok indimellem – særligt for dig, der er slank og aktiv. Men ellers er der meget bedre at vælge groft brød, siger hun til KK.no.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip