Her er manden der jages i Boston

Samtlige borgere i Boston er opfordret til at blive indendørs, mens tusindvis af politifolk jagter den 19-årige Dsjokhar Tsarnaev, der sammen med sin nu afdøde storebror Tamerlan Tsarnaev mistænkes for at stå bag bombeangrebene ved Boston Marathon mandag.

Dette ved man indtil videre om Dsjokhar Tsarnaev:

- Han er 19 år, født i Kirgistan og er russisk statsborger.

- Han er afgangselev fra den offentlige skole Cambridge Rindge & Latin School i Boston i 2011.

- I 2011 blev han kåret som bryder kåret som "Greater Boston League Winter All Star".

- Ifølge hans far, der har udtalt sig til AP, er han i gang med sit andet år på medicinstudiet i Boston.

- Dsjokhar Tsarnaev har en profil på det sociale netværk VK, som er populært blandt russisktalende.

- Under "overbevisninger" har han skrevet, at han følger islam, og at han prioriterer "karriere og penge".

- Hans far, Anzor Tsarnaev, anser sin yngste søn for at være en "intelligent dreng" og "en ren engel".

- Han har sendt links til islamiske hjemmesider, hvor han opfordrede til tjetjensk uafhængighed.

- Siden politiet i Boston offentliggjorde ham som mistænkt er det strømmet ind med bandeord og hårde fordømmelser på hans profil.

Kilde AP, Reuters, AFP.

/ritzau/

 

Dagens Gossip