Her er Nicklas Bendtners nye klub... Måske

Skrevet af Michael Lauritsen

10/06/2013

Dagens topnyheder

Selvom Nicklas Bendtner og Arsenal har papir på hinanden for endnu en sæson, så har både klubben og angriberen selv forlængst meldt ud, at deres veje skilles her til sommer. Og det kan meget vel være i den tyske Bundesliga, at Bendtner frem over skal score sine mål.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Og ifølge Ekstra Bladet kan det blive Borussia Mönchengladbach, som sidste sæson sluttede som nummer otte i ligaen, som får B52 i truppen fra næste sæson.

Der er, ifølge avisens oplysninger, også interesse fra Eintracht Frankfurt og et par andre, unavngivne klubber i Tyskland.

– Det vil jeg ikke svare på, men der er interesse fra Tyskland, og jeg er også meget interesseret. Fodbolden dernede er virkelig blomstret op, og det er jo helt åndssvagt, så gode Bayern München har været i denne sæson. Vi så, hvor stærke både de og Dortmund var i Champions League, siger Nicklas Bendtner til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at Arsenal er enig med fem klubber, og at det nu er op til ham at træffe det rigtige valg. 

– Vil det være godt for mig at tage til en storklub, hvor jeg risikerer bænken? Nej, derfor vil jeg hellere et sted hen, hvor klubben ligger lige under toppen, og hvor jeg kan spille fast. Jeg tager et skridt tilbage, for at tage tre frem, siger Nicklas Bendtner.