Her er nogle af de sjoveste slogans til kommunalvalget

Skrevet af admin

03/11/2013

Dagens topnyheder

Mere end hver anden kandidat til kommunalvalget vil fange din opmærksomhed med et slogan på valgplakater, i pjecer, i radiospots og på biler og busser, viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført blandt 669 kandidater fra alle partier.

Med 9082 kandidater til kommunalvalget er der dermed lidt over 4500 slogans i omløb de næste par uger frem til 19. november, hvor danskerne skal sætte deres kryds til kommunal- og regionsvalget.

Her er et udpluk af nogle af de sjoveste slogans:

* "Sæt X ved Kisser for en fremtid på dine præmisser. Dit liv, dit ansvar, dit VALG" lyder sloganet fra Liberal Alliances Kisser Lehnert, der stiller op til kommunalvalget i Ringsted og regionsvalget på Sjælland.

* "Ikke så meget pjat - stem på Lene Hatt. Stem SF, det er sund fornuft. Sund og grøn kommune for alle" lyder sloganet fra SF's Lene Hatt, der er på valg til kommunalbestyrelsen i Lolland-Falster.

* "Hvis du ikke fatter en meter, så stem på Peder" lyder sloganet fra Venstre-manden Peder Hummelmose, der er på valg til kommunalbestyrelsen i Vejle.

* "SF 4 Leif" lyder sloganet for Leif Donbæk, der stiller op til Borgerrepræsentationen i København for SF.

Kilde: Ugebrevet A4.

/ritzau/