Her er øen hvor flest går på efterløn

Indbyggerne på solskinsøen Bornholm går mod strømmen, når det drejer sig om at gå på efterløn.

Mens antallet af efterlønnere det seneste kvartal er faldet i samtlige landsdele, er den på Bornholm steget med 0,1 procentpoint., viser tal fra Danmarks Statistik.

Bornholm har samtidig den højeste andel af efterlønsmodtagere på 36,3 procent - mens eksempelvis København har den laveste andel med 21,7 procent i første kvartal 2013.

Faktisk har antallet af folk, der vælger at trække sig tilbage fra jobbet og gå på efterløn, været konstant faldende siden tredje kvartal 2007.

Regner man om til fuldtid, var der 99.200 personer på efterløn i første kvartal i år, når der korrigeres for normale sæsonudsving, viser tallene.

Antallet er faldet med 1600 siden kvartalet før. Og siden tredje kvartal 2007 har faldet været fald på hele 41.000 svarende til et fald på 29,3 procent.

Mens antallet af 60-årige efterlønsmodtagere har været stort set uændret, er der kommet færre efterlønsmodtagere i de øvrige aldersgrupper. Det største fald er sket for de 64-årige, som er faldet med over 800, svarende til tre procent.

Det er især kvinderne, der trækker sig tilbage fra arbejdslivet før pensionsalderen. I første kvartal var omkring en tredjedel af de 60-64-årige kvinder på efterløn, mens det samme kun gjaldt for omkring en fjerdedel af de 60-64-årige mænd.

/ritzau/

 

Dagens Gossip