Her er prisen på sommerhuse halveret

Finanskrisen er gået hårdt ud over sommerhusene i enkelte egne af landet. Når det er gået hårdest til set med sælgerøjne, så er priserne næsten halverede, viser en opgørelse, som Realmæglerne har lavet over udviklingen, siden priserne toppede tilbage i 2007.

På landsplan er det i perioden skåret mere end en fjerdedel af priserne siden 3. kvartal 2007.

»Det største prisfald finder man i Holbæk kommune, hvor kvadratmeterprisen på sommerhuse er faldet med 49,2 procent siden tredje kvartal 2007, skarpt fulgt af Silkeborg og Bornholm med fald på henholdsvis 47 og 46,8 procent. På top 10 listen over største prisfald finder man bl.a. også Helsingør kommune, som bl.a. omfatter liebhaverområdet Hornbæk. Her er der gennem de seneste fem år blevet skåret mere end 40 procent af prisen,« skriver Realmæglerne i forbindelse med opgørelsen.

Læs flere artikler om bolig og sommerhuse her

I den anden ende af skalaen findes de vestjyske kommuner, hvor markedet er præget af udlejningssommerhuse med lejeindtægter, der er med til at holde hånden under priserne i dårlige tider.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip