Her er regeringens konkurrenceevnepakke

Flere af regeringens nye bud på, hvordan virksomhedernes konkurrenceevne skal styrkes, er kommet frem. Her er de:

* Selskabsskatten skal sænkes med i alt tre procentpoint fra 25 procent til 22 procent, erfarer TV2 Nyhederne.

* Det gælder dog ikke for bankerne og Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der står for olieudvinding i Nordsøen, som fortsat skal betale det samme i skat til staten.

* Derudover får erhvervslivet mulighed for at trække 75 procent af momsen på hotel- og restaurationsbesøg fra i skat mod 50 procent i dag.

* Regeringen vil skyde fire milliarder kroner ud til boligrenovering i den almene sektor. Pengene skal komme fra Landsbyggefonden.

* Regeringen vil desuden genoplive den boligjob-ordning, som ellers stoppede ved nytår, erfarer Børsen. Ordningen giver fradrag for håndværkerudgifter i private hjem.

* Pakken ventes præsenteret tirsdag.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip