Her er sædet, du skal sidde i, hvis du vil overleve et flystyrt

Skrevet af Kristine Bugbee

27/06/2015
Colourbox

Dagens topnyheder

Det er Time Magazine, der har undersøgt en række ulykker, som er sket mellem 1985 og 2000, og resultatet tegner et klart billede.

Tallene viser nemlig, at personer i det midterste sæde bagerst i flyet har de bedste chancer for at komme helskindet gennem et flystyrt.

Analysen konkluderer, at sandsynligheden for at personer i den bagerste tredjedel overlever en ulykke, er 68 procent. Til sammenligning er tallet på 61 procent for rejsende i midten af flyet og 62 procent for de forreste folk.

Hvis man derudover vælger det præcise sæde bagerst i flyet, kan man øge sin chance for overlevelse yderligere.

Læs også: Vanvittigt flystyrt i flod i Taiwan: Vidner optog flyet strejfe en befærdet vej

Personer, som sætter sig i det midterste sæde i den bagerste tredjedel af flyet, har en sandsynlighed på 72 procent for at overleve.

Til sammenligning er de værste siddepladser de yderste i midten af flyet. Her er chancen for overlevelse faldet til 56 procent.

Efter et flystyrt er sket, har personer i nærheden af udgangene størst sandsynlighed for at komme levende ud - folk, som sidder én til to rækker fra et exit-skilt, har de allerbedste odds. 

Den vigtigste konklusion er dog, at chancen for overlevelse afhænger af flystyrtets omstændigheder. Der er naturligvis forskel på en eksplosion 10 kilometer over havets overflade og en nødlanding på grund af et punkteret dæk. Kommer man ud for førstnævnte ulykke, er det fuldstændig ligegyldigt, hvor i flyet man har placeret sig.

Men før panikken begynder at brede sig, skal vi lige huske på, at rejser med fly stadig er den sikreste transportform overhovedet. Og den bliver mere sikker år for år.

Chancen for at dø i et trafikuheld er 1 ud af 112, og for motorcyklister er det 1 ud af 900.

Sandsynligheden for at omkomme i et flystyrt er 1 ud af 800.000, så vi kan altså roligt nyde sommerens charterrejser (i den bagerste tredjedel af flyet i det midterste sæde).

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: