Her er sagerne om påstået kursfup i bankverdenen

Bagmandspolitiet har rejst en håndfuld sager om kursmanipulation mod pengeinstitutter og bankchefer:

* Ringkøbing Landbobank er anklaget i en sag, som begynder i dag tirsdag ved i Retten i Herning.

* Sparekassen Himmerland, nu Jutlander Bank, blev frifundet af Vestre Landsret i april. Byretten havde straffet sparekassen med en bøde på fem millioner kroner.

* Aarhus Lokalbank er under tiltale ved Retten i Aarhus. Dommen ventes sidst på året.

* Eks-direktør i EBH Bank og en ansat er tiltalt i den såkaldte Trifork-sag, som for tiden behandles af Vestre Landsret. I byretten fik direktøren tre måneders ubetinget fængsel.

* FIH Erhvervsbank er tiltalt i den store sag, hvor også Parken Sport og Entertainment og daværende bestyrelsesformand Flemming Østergaard er under anklage. Københavns Byret indleder sagen til december.

* Otte chefer fra EBH Bank, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland er tiltalt i en sag, som indledes i november ved Retten i Hjørring.

/ritzau/

Dagens Gossip