Her er sedlen, som mor og handicappet datter fandt på forruden, da de kom tilbage fra deres indkøb

Naomi Barringer er mor til 10-årige Kaitlyn, som lider af en sjælden knoglesygdom.

Mor og datter havde ifølge Mirror været på indkøb i Colorado i USA, da de kom tilbage til deres bil, hvor en seddel med denne tekst sad i forruden:

"Jeg bemærkede, at du parkerede på handicappladsen i dag. Det ser ikke rigtig ud til, at du er handicappet - måske havde du bare travlt, eller værre, var bare doven.

I tilfælde af, at du ikke ved det, så er disse pladser reserveret til mennesker, der virkelig er handicappede - og på grund af idioter som dig, bliver de nødt til at parkere længere væk, eller kan slet ikke komme her.

Før du smider dette væk, skal du vide, at jeg har ringet til politiet og oplyst din nummerplade. Ha’ en god dag!"

Kaitlyn lider af den sjældne genetiske sygdom hypophosphatasia, der gør hendes knogler svage og skøre.

På grund af sygdommen, blev Kaitlyn født med 13 brud og er røget ind og ud af hospitalet det meste af hendes liv.

- Jeg er handicappet, det ved de måske ikke, fordi jeg ser normal ud, men jeg synes ikke, de behøver at gøre det, siger Kaitlyn.

Efter hændelsen er der blevet startet en indsamling med det formål, at hjælpe Kaitlyns familie med de stigende udgifter til hendes behandling. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip