Her er sommerens bedste feriedestinationer

Sommerferien lakker mod enden, og allerede nu har over 50.000 danskere givet sommerens charterrejse karakter. Sicilien løber med førstepladsen over de feriedestinationer som danskere helst vil anbefale til andre, mens Samos, Dalaman, Vestkreta og Menorca følger trop på resten af top fem.

- Danskerne er i høj grad til rejsemål, hvor de både kan finde det autentiske, de små hyggelige byer, og badebugter og samtidig få en høj grad af komfort og service. Det er altid de rejsemål, der får de højeste kunde karakterer, og således også denne sommer, hvor den ultra charmerende italienske ferieø, Sicilien får en flot førsteplads, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Spørgeundersøgelse om sommerens rejser

En ny spørgeundersøgelse om denne sommers ferierejse, understøtter kundernes karaktergivning. 42 procent svarer, at det er selve rejsemålet, byerne, havnen, de små stræder, som de var gladest for på deres ferie, udover at være sammen med dem, de holder af.

- Som rejsearrangører skal vi aldrig undervurdere rejsemålets charme. Det scorer højest, og langt højere end hotellets faciliteter, for eksempel. Jeg synes, det viser, at danskerne nok er et komfortabelt, men også meget nysgerrigt og opdagende folkefærd, også på vores ferierejser, mener Stig Elling.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Næst efter selve rejsemålet, lægger flest, nemlig 29 procent, vægt på hotellet og dets faciliteter på ferierejsen.

Dagens Gossip

Dagens TV