Her er svaret endelig: Kan man få gigt af at knække fingre?

"Lad være med at knække dine fingre, du kan få gigt af det."

Er du en af de mange, der ikke kan lade være med at give fingrene et godt knæk i ny og næ, så er der gode nyheder til dig.

Ny forskning viser nemlig, at der ikke umiddelbart er nogen sundhedsmæssige farer ved at knække knoer.

Ifølge Vox har en mand ved navn Donald Unger brugt det meste af sit liv på at modbevise, at hans skyldige vane kunne resultere i en gigtdiagnose, efter at hans mor havde tudet ham ørerne fulde med netop den påstand.

Derfor fortsatte Donald Unger med at knække løs på sine led i 60 år, og kunne så konstatere, at de ikke havde lidt nogen som helst skade.

Metoden kan måske betvivles en kende, eftersom Donald Unger udelukkende har foretaget studiet på sig selv, men han bakkes faktisk op af flere studier. Blandt andet en fem år gammel undersøgelse fra JABFM (Journal of the American Board of Family Medicine), hvor 215 deltog. Her blev konklusionen, at fingerknækning ikke havde nogen som helst sammenhæng med gigt.

To andre undersøgelser fra henholdsvis 1975 og 1990 peger i øvrigt på det samme.

Men oplever du smerter, når du knækker dine led, bør du alligevel tage det alvorligt, understreger Vox.

Dagens Gossip