Her er undertøjet, mændene fortrækker

Skrevet af Sol Stoffregen

21/07/2014

Mest læste i dag

Mænd og kvinder er absolut ikke enige i, hvilket undertøj kvinderne skal gå i. Mændene foretrækker, at deres kvinder ligner en sprød Julia Roberts fra ’Pretty Woman,’ mens kvinderne selv foretrækker komfort fremfor alt.

For kunne mændene bestemme, så skulle deres kvinde gå i frækt undertøj i stærke farver, med masser af blonder og sløjfer på og gerne med frække hofteholdere tilsat, og selvfølgelig skal der vises så meget hud som muligt.

Det viser en ny undersøgelse fra lingerifirmaet Bluebella, skriver Daily Mail.

10 tricks du kan lære af pornostjernerne. Læs mere her

Det harmonerer nu dårligt med kvinderne på hjemmefronten. For kvinderne selv foretrækker lingeri, der da gerne må se pænt ud, men fremfor alt skal det være komfortabelt og holdt i neutrale toner, viser Bluebellas undersøgelse.

G-streng - nej tak
Kvinderne er heller ikke i udtalt grad til små frække G-strenge. 62 pct. af kvinderne i undersøgelsen foretrækker et par briefs, trusser der dækker hele bagdelen og langt det meste foran.

Og når det kom til bh’en, foretrak de en, der dækkede hele brystet og var behagelig at have på, fremfor mændene der helst så deres kvinde i en bh, der viste så meget af brystet som muligt.

54 pct. af kvinderne foretrak at købe deres undertøj i sort, hvid eller hudfarvede nuancer. Mændene derimod, hele 74 pct.,  ville til gengæld gerne se friske farver og allerhelst rød allerinderst inde, når deres koner smed tøjet. 

Det smukkeste lingeri til din figur. Se mere her

Hvis du troede, det var en gammel vits, at mænd godt kan lide kvinder, der har valgt at iføre sig hofteholdere, så tager du fejl, for det kan de rigtig godt. Ifølge undersøgelsen så 78 pct. af de adspurgte mænd gerne, at deres koner og kærester gik meget mere med hofteholdere.

Det får de nok ikke så meget held med, for langt de fleste af kvinderne synes de er både bøvlede og besværlige at tage på og gå med.

Én ting kunne både mænd og kvinder dog blive enige om, og det er at både bh’en og trusserne skal være i samme farve.

Undersøgelsen viste også, at når kvinderne købte undertøj, tænkte langt de fleste ikke over, hvad deres partner bedst kunne lide af undertøj. Kvinderne fokuserede på, hvad de manglede, og hvilket undertøj der bedst fremhævede deres figur.

Dog viste det sig, at hele 84 pct. havde et særligt sæt undertøj, når de virkelig skal forføre deres mænd, og 89 pct. sagde, at de følte sig mere selvsikre og sexede, når de havde det på. 
Så måske er det her hofteholderen skal i brug, den vil i hvert fald gøre din mand glad.

Af Cecilie Wenstrup, NewsDesk, Aller Media