Her er verdens bedste bryllupsrejsedestination

En bryllupsrejse er en af de vigtigste begivenheder i mange menneskers liv. Men når man skal vælge en destination, hvor brylluppet skal fejres, så er der ofte uendeligt mange muligheder at vælge mellem.

Uanset om man synes, at bryllupsrejsen skal foregå i eksotiske, romantiske og eller en hel tredje slags omgivelser, så er nogle destinationer bare mere populære end andre.

Hotelbookingsiden Agoda.com har netop annonceret resultatet af deres globale bryllupsrejseundersøgelse, der viser at Maldiverne er den mest populære destination til en bryllupsrejse.

Galleri: Fem vinterdestinationer til bryllupsrejsen

I den globale undersøgelse, der blev foretaget online i starten af 2014, blev mere end 15.000 kunder hos Agoda.com bedt om at vælge deres drømmedestination til en bryllupsrejse blandt 20 forskellige destinationer. Godt hver 5. rejsende valgte Maldiverne efterfulgt af de græske øer, Paris og Bali.

Det er et kendt faktum, at Maldiverne er en populær destination for par og undersøgelsen viste også, at Maldivernes tiltrækning er global. Blandt lande med mere end 100 respondenter var der kun tre lande, hvor Maldiverne ikke var den mest eftertragtede bryllupsrejsedestination – Filippinerne, Saudi Arabien og New Zealand.

Bliv ven med Dagens Ferie på Facebook - tryk her

Blandt Agoda.com’s kunder fra Nordamerika, Europa og Asien var der dog enighed om, at Maldiverne var den mest populære destination. Det næstmest populære sted var derimod forskelligt afhængigt af, hvor undersøgelsens deltagere kom fra. For asiatere var Paris på 2. pladsen, for europæere var det Bali og for personer fra Nordamerika var det de græske øer.

Nedenunder kan du se resultatet af undersøgelsen og listen over de mest populære destinationer til bryllupsrejsen. Klik på billederne...

Dagens Gossip