Her finder du de billigste og dyreste ejendomme

Skrevet af Elo Christoffersen

18/12/2012

Mest læste i dag

Der er stor forskel på, hvor meget man skal slippe for et rækkehus, en villa eller en ejerlejlighed. Boligens stand, materialevalg og beliggenhed er nogle af de faktorer, der spiller ind. Alligevel springer det i øjnene, at man kan få et rækkehus for blot 150.000 kroner.

Boligsiden.dk har her kort før årets udgang plottet landets for tiden dyreste og billigste boliger og grunde ind på Danmarkskortet.

Landets dyreste villa

Til gengæld skal man af med 58 millioner kroner for landets dyreste villa, der ligger i Kongens Lyngby. Og i nabokommunen Hørsholm finder man den dyreste grund, der er udbudt til salg. Den koster 8,25 millioner kroner.

Billigste villa og rækkehus på Lolland

Det før omtalte billigste rækkehus til bare 150.000 kroner ligger i Nakskov på Lolland. Og ikke langt derfra finder man tillige landets billigste villa – også til 150.000 kroner.

Andelsbolig for kun 10.000 kr.

I Holbæk kan man få landets billigste andelsbolig – den koster nemlig kun 10.000 kroner.

Landets billigste helårsgrund

Man kan i stedet vælge landets billigste helårsgrund til kun 30.000 kroner. Den ligger i den stik modsatte ende af landet – i Årre i Esbjerg Kommune.

Alle de dyreste ejendomme ligger langs Strandvejen nord for København og ud til Kattegat i Nordsjælland, hvor man finder det dyreste fritidshus, der er udbudt til salg.

Kig selv nærmere på Danmarkskortet nedenunder og se hvor i landet ejendommene er.