Her flygter legendarisk mexicansk narkobaron fra fængslet

Skrevet af Jesper Larsen

15/07/2015

Dagens topnyheder

Joaquin 'El Chapo' Guzman er en af de mest legendariske og frygtede narkobaroner, der nogensinde har levet, og da han forleden flygtede fra sit topsikre mexicanske fængsel, blev der skrevet endnu et kapitel i hans notoriske karriere. 

Nu er der blevet frigivet en overvågningsvideo, der viser Guzmans sidste minutter i sin celle, inden han tager flugten gennem en tunnel, som hans sammensvorne udenfor fængslet havde gravet ind til ham.  

Hullet var gravet ind til hans badekabine, hvorfra han bevæger sig ned i tunellen, der leder ham ud i friheden.

Ifølge mexicansk politi har det taget omkring et år at grave den 1.5 kilomter lange tunnel, der både havde belysning og ventilation, og som endte på en byggeplads. 

Der er stadig ikke noget spor efter Joaquin 'El Chapo' Guzman, og myndighederne har udlovet en dursø på 26 millioner kroner for spor, der kan føre til hans anholdelse.