Her har nye beboere på kontanthjælp ingen adgang

Kontanthjælpsmodtagere i Aarhus skal ikke gøre sig håb om at bo i en række af de almene boligområder i Aarhus Kommune. Det står klart, idet byrådet i Aarhus vil godkende et forslag, der medfører, at 5.567 af byens 40.000 almene boliger fremover ikke kan udlejes til nye ansøgere, der i seks sammenhængende måneder eller mere har modtaget kontanthjælp, skriver Berlingske.

Det betyder, at en kontanthjælpsmodtager, som fremover står på venteliste til en bolig i et af de berørte områder, ikke kan få boligen, medmindre ingen andre ansøgere tager imod tilbuddet, oplyser Aarhus Kommune.

Tiltaget skal hjælpe med at ændre beboersammensætningen i de udsatte områder, så flere ressourcestærke indbyggere kan flytte ind i boligerne og gøre områderne mere attraktive.

»Det er et alvorligt skridt at tage, men vi gør det også kun for at sikre, at vores by ikke knækker over. Vi bruger de redskaber, vi kan, for at skabe en varieret beboersammensætning og få vendt udviklingen i de udsatte boligområder,« siger Kristian Würtz (S), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune.

De fremtidige ansøgere må i stedet søge mod boliger i de almene boligområder, der ikke er omfattet af aftalen, eller på det private boligmarked. Redskabet, man tager i brug i Aarhus Kommune, kaldes for kombineret udlejning og er et redskab, som gør det muligt at udelukke kontanthjælpsmodtagere fra at søge bolig i specielt udsatte områder.

Ordningen blev indført i Aarhus i 2006 i områderne Gellerup, Bispehaven og Herredsvang. Kommunen har nu besluttet at fortsætte ordningen i yderligere fem år og udvide den til området Langkærparken. De ansøgere, som allerede står på ventelisten til en bolig i Langkærparken, når ordningen træder i kraft, skal dog anvises en anden passende bolig.

De hidtidige erfaringer med ordningen i Aarhus er blandede.

»Der er ikke tale om en bragende succes, men man kan heller ikke tale om det modsatte. Det er især svært, fordi vi ikke har noget sammenligningsgrundlag. Jeg tror på, at dette redskab i kombination med vores andre tiltag er med til at skabe en forandring,« siger Kristian Würtz.

Ifølge den seneste evaluering er der blevet »sorteret i ventelisterne« til almene boliger i perioden fra 2006 til 2011, hvor 8,7 procent af ansøgerne er blevet afvist, mens en del ansøgere forventes helt at have afholdt sig fra at søge en bolig i området på grund af ordningen. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i boligområderne er samtidig næsten halveret i perioden, mens der er kommet ti procent færre beboere, som står uden for arbejdsmarkedet generelt.

På trods af at flere kontanthjælpsmodtagere fremover ikke kan forvente at få en bolig i de fire boligområder, mener Kristian Würtz ikke, at det bliver et problem for de berørte at finde et andet sted at bo i Aarhus’ 40.000 almene boliger.

Om strategien har fået de såkaldt ressourcestærke borgere til at flytte ud i områderne og dermed opfylde målet om at styrke de udsatte områder er dog stadig usikkert. Det kan ikke dokumenteres, hvorvidt de tre områder har opnået et bedre image, øget trivsel eller højere tryghed blandt beboerne. Tværtimod tyder det på, at effekterne er begrænsede på disse parametre.

I Københavns Kommune forsøgte man sig med et lignende tiltag, men lagde ordningen på hylden i 2011 som konsekvens af udeblivende effekt samt en »stigmatisering af borgerne«, som teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) udtrykker det.

Kommunen benytter sig nu i stedet af såkaldt fleksibel udlejning, som man også benytter i visse områder i Aarhus. I stedet for at nægte visse borgere adgang, gives bestemte grupper i stedet fortrinsret. Signalværdien er vidt forskellig i de to ordninger, mener Morten Kabell.

»Man fortæller en række mennesker, at de som personer ikke er velkomne i et bestemt område. Men man fortæller også dem, som allerede bor i området, at man ikke vil have flere af deres type. Det er en meget forkert måde at kommunikere til folk på,« siger han.

Den grundlæggende ambition om at sprede kontanthjælpsmodtagere i de store byers boligområder er god, mener John Andersen, der er professor på RUC, hvor han har forsket i udsatte boligområder. Han mener dog, at den københavnske model, hvor man giver fortrinsret, er en bedre løsning end et forbud.

»Det er principielt en god løsning for at modvirke segregering i den almene boligsektor. Men at sige, at bestemte grupper er udelukket fra at søge bolig i et bestemt område, er meget problematisk. Det er ikke særlig elegant og stempler en bestemt gruppe. Det ville være det samme som at bruge et etnisk kriterium. Det er et skidt signal at sende«.

Dagens Gossip

Dagens TV