Her ligger det: Ingen har budt på Justin Biebers håndklæde

Skrevet af Michael Lauritsen

24/04/2013

Dagens topnyheder

Hun greb det foran næserne på 45.000 vilde Bierber-fans i Parken lørdag, og tirsdag satte Silja Ruhr Lind det så til salg på eBay. Det efterhånden berømte håndklæde med den canadiske superstjernes sved på. 

Vi har onsdag taget pulsen på auktionen, der i skrivende stund har været i gang i lidt over et døgn. For en god ordens skyld skal det nævnes, at det ikke er lykkedes for Dagens.dk endeligt at verificere, om annoncen på eBay er ægte, og om der rent faktisk ér tale om det håndklæde, som Silja Ruhr Lind greb i Parken.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Antaget, at annoncen ér ægte, så fremgår det, at startbudet lyder på 100 $ svarende til lidt over 572 kroner. Men her - mere end 24 timer efter - er det første bud endnu ikke kommet.

- Jeg ville ikke blive overrasket, hvis håndklædet var gået for en kvart million kroner i USA. Men sådan er vi ikke i Danmark. Her konkurrerer vi mere om, hvem der er mest fan. Og vi vil hellere bruge vores penge på en masse plakater og andre håndgribelige ting. Jeg tror, hun skal være heldig, hvis hun kan tjene omkring 10.000 kroner på håndklædet. Medmindre, der er en rigmandsdatters far, der har lyst til at smide en større pose penge.

Sådan sagde gossip-ekspert, Elisa Lykke, tirsdag til Dagens.dk på spørgsmålet om, hvor meget Biebers håndklæde er værd.

LÆS OGSÅ: Så meget er Justin Biebers svedige håndklæde værd

De 10.000 kroner svarer til det bud, som Silja Ruhr Lind, ifølge hende selv og tv2.dk, allerede har modtaget på håndklædet. Men det er i så fald et bud, der er givet uden om auktionen på eBay.

- Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvilket beløb jeg stopper ved. Det afhænger af, hvor mange bud, der kommer, sagde hun tirsdag til tv2.dk.

Her er annoncen fra eBay. Er den ægte?